Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

AFHOLDT: BIZ Kickstart

Drømmer du om at være din egen chef? Så søg optagelse på BIZ Kickstart for selvstændige/freelancere og bliv klædt på til at være din egen forretning

BIZ Kickstart

Mette Secher

Hvornår

03. september 2019 09:45-16:00

Hvor

Kursuslokalet, Gammel Strand 50, st. Vis på kort

Pris

Gratis for medlemmer af DJ

Type

DJBIZ

Du går målrettet efter at skabe dit eget job, men hvordan kommer du i gang? Hvad gør dig unik? Hvor ligger dine styrker og dine svagheder? Hvad er din målgruppe? Hvordan markedsfører du dig? Hvordan prissætter du dig? Hvordan tænker du i salg og mersalg?

På BIZ Kickstart får du svar på alle dine spørgsmål i forhold til at drive en bæredygtig forretning. Får du en plads på BIZ Kickstart, vil du sammen med op til 17 andre - med forskellige fagligheder, men med samme drøm som dig - blive klædt på til at gå i gang med din egen virksomhed som selvstændig/freelancer.

BIZ Kickstart består af 3 undervisningsdage og en fjerde dag med certificering. Dagene falder med 10-14 dages mellemrum. Hvis du ikke allerede før kursusstart har kunder, vil du i løbet af kurset kunne komme i gang med at skaffe gode betalende kunder. Måske har du allerede været i gang et stykke tid, men du fik aldrig lavet en egentlig forretningsplan og har brug for at gå tilbage og få struktur på din forretning - du er også velkommen på BIZ Kickstart.

Underviserne giver dig på praktisk vis og med en masse erfaring i bagagen, gode redskab til dig og til din forretnings fundament, salg og markedsføring, jura og økonomi, forretningsplanen som helhed og motivation. DJ giver dig også et uvurderligt netværk af ligesindede forretningsdrivende til gensidig sparring og inspiration. Det er derfor en forudsætning at du har en Facebook profil. Forløbet er kun for medlemmer af DJ, og kun for dem, der aktivt ønsker at gå selvstændigt. Derfor skal du igennem en udvælgelsesproces, hvor du søger om optagelse ved at svare på et spørgeskema. Du får besked på, om du er optaget, senest 2 uger før første modul.

Hvis du bliver optaget på BIZ Kickstart, skal du være forberedt på, at du får ekstra travlt også mellem modulerne. Det er vigtigt, at du prioriterer at møde op til hvert modul, da det ellers vil være umuligt at gennemføre udarbejdelse af din forretningsplan og få det fulde udbytte af kurset. Tjek derfor, før du søger optagelse, om du er sikker på, at du kan deltage på alle 4 datoer, som fremgår herunder.

Transport
Hvis du bor uden for Sjælland, kan vi hjælpe dig med transporten på undervisningsdagene. Kontakt Gitte Hanson for at høre nærmere.

Underviser: Anne Rohde

Læs mere om DJBIZ kurserne

Undervisningsdatoer

Tirsdag den 3. september kl. 9:45 - 16:00

Tirsdag den 17. september kl. 9:45 - 16:00

Tirsdag den 1. oktober kl. 9:45-16:00

Tirsdag den 22. oktober kl. 9:45-16:00

Ansøgningsfrist og optagelse

Ansøgningsfrist 19. august 2019 kl. 12:00 og du får besked senest 22. august om du har fået plads på kurset.

Anne Marie’s udtalelse på Biz kickstart 6/2018

”Jeg fik det forretningsmæssige/kommercielle sprog, som jeg manglede (qua min akademiske baggrund), og begyndte at turde tale forretning, priser, kunder, kontrakter, målgrupper mv.

Jeg lærte om vigtigheden af, at jeg taler og udtrykker mig på en måde, så det er kundens behov og udbytte der er fokus på – og ikke mit.

På Biz Kickstart får du en bouillonterning, med alle de vigtige ting, der er nødvendige at vide som selvstændig for at du kan få succes i dit arbejdsliv, tjene penge og få en bæredygtig forretning.

Du får konkrete værktøjer og en makker, ja du får et helt hold, som du kan sparre med. Det giver tryghed og en god mulighed for at kunne øve sig, uden omkostninger for den fremtidige forretning.

Man bliver holdt op på faste aftaler, deadlines og lærer at blive (mere) struktureret.”