Gå til hovedindhold
Bliv medlem
Er afholdt

Adobe InDesign 2 - København

Kom til udvidet kursus i InDesign. Mest for dig, som har fået en introduktion til programmet og nu er klar til at komme lidt mere i dybden. Du lærer, hvordan du hurtigt og enkelt kan opsætte grafisk flotte produktioner såsom brochurer, visitkort, postkort og andre mindre tryksager.

Hvornår

10. november 2021 17:00-21:00

Hvor

Dansk Journalistforbund, Lokale Store Strand, Gammel Strand 46, 1202 København K.

Type

Kursus

Kurset er kun for studerende og nyuddannede.

Deltag i kurset og lær, hvordan du hurtigt og enkelt kan opsætte flotte mindre grafiske tryksager. Du får indblik i både arbejdsprocessen, og de konkrete værktøjer vi bruger i den grafiske branche, samt hvilke faldgruber du skal være opmærksom på, når du skal sende dine produktioner til tryk.

Dette kursus er en workshop med praktiske øvelser.

Følgende emner bliver gennemgået:

  • Den grafiske proces: Fra idé til færdig trykt eller digital udgivelse
  • Opsætning af workspace
  • Nye dokumenter, med og uden beskæring, pasmærker og mastersider
  • Opsætning af grids og guides
  • Indsætte objekter: Fotos, grafik og tekstfelter
  • Tilpasse tekst og typografi samt paragraph styles
  • Tilpasse indsat grafik, fotos og farver
  • Pakning, print og eksport af dokumenter

Udbytte:

  • Bruge de grundlæggende værktøjer
  • Viden om at tilpasse design
  • Kendskab til fremstilling af publikationer og lign.

Forudsætninger:

Kurset er på grundlæggende niveau, men tager udgangspunkt i at du har lidt kendskab til Adobe InDesign.

Du skal medbringe din egen computer, hvorpå du har installeret Adobe InDesign.

Der undervises i den engelske og seneste version af InDesign.

Vær obs på at der ikke er mulighed for at yde hjælp med hard- og software på kurset.

Underviser er freelance-grafiker Mathias Ambus, der har mange års erfaring med at undervise i blandt andet Photoshop, InDesign og Illustrator.