Årsdag for ledere 2020: Din ledelse skaber fremtidens bæredygtige organisation (Livestreaming)
Et nyt årti sætter nye krav til os som ledere. Vi skal kunne levere på samskabelse, bæredygtighed og cirkulære processer. Samtidig skal vi kunne slippe kontrollen og idéen om, at vi skal kunne alt som ledere. Vi skal fortsætte med at spille vores medarbejdere (og os selv) gode og få det bedste ud af hinanden.
Hvornår
25. september 2020 10:00-16:00
Hvor
Online
Pris
Gratis
Type
Livestreaming
Sjældent har vi skulle være så hurtige til at forandre, turde satse og finde på nye løsninger som i første halvår af 2020. Og når støvet nu har lagt sig lidt, så vil vi med Årsdag for ledere 2020 sætte det hele i perspektiv, så du får inspiration til at (med)skabe en bæredygtig organisation gennem din ledelsespraksis.
Vi starter i helikopteren og sætter sammen med Laura Storm din ledelsespraksis i relation til de verdensbegivenheder, som Coronaen-epidemien lærte os, at vi ikke kan lukke øjnene for. Det handler om bæredygtig værdiskabelse. Det handler om ledelse, der giver plads til restitution. Og handler om, hvordan vi i tilgangen til ledelse kan lære af naturens kredsløb og skabe bæredygtige arbejdspladser.
Årsdag for ledere skal inspirere med forståelse for de rammer og det krydspres, man som leder står i. Derfor fortsætter vi sammen med Thomas Johansen fra MacMann Berg og sætter fokus på den organisatoriske bæredygtighed: Hvordan du får spillet dine medarbejdere gode og skabt en agil og resilient organisation?
Vi slutter af med at hoppe helt ned i maskinrummet og have fokus på et af vores vigtigste arbejdsredskab som leder: Mødet. Vi holder et utal af møder, så hvordan sikrer vi, at møderne fungerer, så de understøtter vores mål og ambitioner. Hvornår skal vi aflyse dem – og hvordan kan vi bruge dem til at skabe en stærk bidragskultur uden, at de bliver alenlange?
Kort tid før arrangementet sender vi dig information om, hvor og hvordan du deltager i den livestreamede event. Det er vigtigt, at du deltager live den 25. september 2020 (konferencen optages ikke og kan således ikke ses senere).
Målgruppe: Arrangementet er forbeholdt ledere, altså medlemmer som har ledelsesansvar og er medlem af Ledere i DJ.
Deltagergebyr: Det er gratis at deltage (arrangementet er kun åbent for medlemmer, som er ledere).
Arrangører: Årsdag for ledere afholdes af DM i samarbejde med Forbundet Kultur og Information, Dansk Psykolog Forening, Dansk Journalistforbund, FAOD, Den Danske Dyrlægeforening, JA og DSL.