Erklæringer og dokumentation
Når du ikke kan arbejde pga. sygdom, skal du være opmærksom på, at din arbejdsgiver kan bede dig om at udfylde og aflevere forskellige erklæringer og dokumentation for sygdommen.
Dokumentation for sygdom
Arbejdsgiver kan kræve, at du dokumenterer din sygdom — uanset om den kun har været kortvarig. Arbejdsgiver kan derfor bede dig underskrive en tro- og loveerklæring på, at du har været syg. Denne involverer ikke lægen, men er blot din egen bekræftelse over for arbejdsgiveren på, at du har været syg.
Friattest (lægeerklæring)
Hvis arbejdsgiver beder om at få en egentlig lægelig dokumentation for, at du har været syg, skal du have en friattest — den bliver typisk kaldt en lægeerklæring — fra lægen. Det er arbejdsgiver, der skal betale udgiften til attesten. Normalt vil det være hos din egen læge, du skal have attesten.
Varighedsattest (speciallægeerklæring)
Efter funktionærloven kan arbejdsgiveren ved sygdom, der varer mere end 14 dage, forlange en såkaldt varighedsattest fra lægen eller en speciallægeerklæring.
En varighedsattest er en udvidet friattest, hvor lægen skal oplyse, hvor længe sygdomsforløbet forventes at blive. Det er arbejdsgiveren, der vælger, om erklæringen skal laves af din egen læge eller af en speciallæge.
Varighedsattesten skal betales af din arbejdsgiver.
Ofte kan der være ventetid hos speciallæger, hvorfor arbejdsgiver må acceptere, at der kan gå længere tid med at indhente erklæringen. DJ anbefaler, at du orienterer din arbejdsgiver om, hvornår du kan komme med attesten fra speciallægen.
Du skal være særligt opmærksom på, at du har ansvaret for, at din arbejdsgiver får den lægelige dokumentation. Kommer dokumentationen ikke frem til arbejdsgiver, fordi du ikke får den afleveret, eller fx fordi lægen ikke får afsendt den, kan det få konsekvenser for dit ansættelsesforhold. DJ anbefaler derfor, at du sender dokumentationen anbefalet eller med afleveringsattest til arbejdsgiver eller afleverer den personligt, hvis det er muligt.
Mulighedserklæring
For at sikre en hurtigere tilbagevenden til din arbejdsplads har din arbejdsgiver pligt til at indkalde dig til en sygefraværssamtale. Indkaldelsen skal ske senest fire uger efter første sygedag. Samtalen skal indkaldes med et rimeligt varsel.
Er du opsagt, og er der mindre end otte uger fra din første sygedag, til du stopper, har arbejdsgiver ikke pligt til at indkalde dig til samtale.
Du har pligt til at deltage i samtalen, hvis sygdommen tillader det — enten ved et møde eller på telefon.
DJ råder altid medlemmer til at få en friattest fra egen læge, hvis deltagelse i et møde om sygefravær ikke kan lade sig gøre. I forbindelse med samtalen skal der udfyldes en mulighedserklæring. Mulighedserklæringen skal udfyldes ad to omgange:
Første del udarbejdes af medarbejder og arbejdsgiver i fællesskab og indeholder parternes vurdering af sygdommens betydning for arbejdet.
Anden del udarbejdes af lægen på grundlag af disse oplysninger og en samtale med medarbejderen og skal indeholde:
- lægens vurdering
- lægens forslag til skåneinitiativer
- varighed
Omkostningerne til lægens medvirken til udfyldelse af anden del skal betales af arbejdsgiver.
Det er desuden arbejdsgiver, der skal sørge for at indhente skemaet til samtalen.
Fastholdelsesplan
Forventer du, at du ikke har mulighed for at vende tilbage til arbejdet inden for otte uger, kan du bede arbejdsgiver om, at I i fællesskab udarbejder en fastholdelsesplan.
Fastholdelsesplanen beskriver, hvordan du hurtigst muligt kan vende helt eller delvist tilbage til arbejdspladsen. Du kan til enhver tid i sygdomsforløbet bede om en fastholdelsesplan, men arbejdsgiver har ikke nogen forpligtelse til at udarbejde en plan.
Kommunens medvirken og opfølgning
Selvom du er i job, skal du være opmærksom på, at du inden for otte uger efter, du er blevet sygemeldt, vil blive indkaldt af kommunen til en opfølgningssamtale.
Samtalen går ud på, at kommunen skal undersøge, om den skal sætte ind med ekstra tiltag for at hjælpe dig med at blive rask og komme tilbage på arbejdsmarkedet.
Du har pligt til at deltage i mødet med kommunen. Manglende deltagelse kan få betydning for retten til sygedagpenge og kan dermed også få betydning for din arbejdsgivers ret til sygedagpengerefusion. I værste fald risikerer du, at arbejdsgiver vil kræve modregning i din løn for de manglende sygedagpenge, hvis du ikke deltager.
Er du i tvivl om dine rettigheder og pligter, så kontakt DJ's juridiske afdeling på telefon: 3342 8000