Gå til hovedindhold
Bliv medlem
Somesprint2024

Tidligere års oplægsholdere på SoMeSprint-konferencerne

 

Katrine Thielke  •  Sociale medier anno 2024

Det kan føles som at man får klippet en hæl og hakket en tå, når man arbejder med sociale medier i disse dage. TikTok er næsten ude, X er blevet sært og alle foretrækker private beskeder. Hvor skal man gå hen i 2024?

Katrine Thielke giver sit bud - råt for usødet - på, hvor stængerne kommer til at stå i de kommende år. Hvilke platforme, med hvilke strategier og hvad skal målepunkterne være?

Katrine Thielke er digital rådgiver og hjælper både private og offentlige virksomheder med at skærpe deres kommunikation på sociale medier. Hun har markeret sig i branchen med blandt andet strategisk brugerinteragerende metoder, der skaber værdi for både afsender og modtager.Katrine har udgivet tre bøger med afsæt i sociale medier, underviser på diplomuddannelsen på DMJX og er ekstern lektor på Københavns universitet.
 

Anne-Mette Bjerre  •  Hvordan ser indholdsproduktion ud, hvis det er nemt?  

Det er ud fra dén tese, at Anne-Mette Bjerre har fået succes med sin virksomhed gennem Instagram-profilen @din_virtuelle_assistent. Hun deler dagligt digitale hacks og tips til at simplificere strategisk indhold, så det giver høj værdi til målgruppen og booster din business. Hun fortæller om sin tilgang og løfter sløret for det spørgsmål, som ændrer, hvor succesfuldt dit content er.

Anne-Mette er digital nørd og iværksætter, der begejstres af at formidle og simplificere business til mennesker, der har noget på hjerte. Hun underviser og rådgiver i kommunikation og indholdsproduktion på sociale medier. I den forbindelse har hun gjort en dyd ud af at undersøge og forstå, hvordan man kan gøre vejen til målet nemmere, mere givende, effektiv og sjov - og det er netop det, hun formidler. 


Uffe Lyngaae  •  Thought leadership, CEO-aktivisme eller narcissistisk selvpromovering?

Uffe Lyngaae giver sit bud på muligheder og faldgruber, når direktøren træder op på de sociale mediers talerstol.

Med afsæt i personlige erfaringer, der blandt andet tæller en mindre shitstorm på LinkedIn, giver Uffe Lyngaae en række tips til og perspektiver på, hvad det kræver at blive en LinkedIn-superstjerne uden at miste sin troværdighed som leder. 
 

Uffe Lyngaae stifter af og direktør for kommunikationsbureauet Publico, der rådgiver videnstunge organisationer om strategisk kommunikation. Uffe er oprindelig uddannet journalist, men stiftede Publico i 2001, mens han stadig gik på DMJX.  


Clara Filippa Damgaard Andersen  •  Kan man i virkeligheden sige, at sociale medier er sociale? 

Peech lykkes med at skabe et brand på sociale medier, hvor målgruppen tager aktivt del i gennem engagerende indhold. Peech sælger sexlegetøj, og det må man ikke reklamere for på sociale medier. Derfor er organisk rækkevidde og engagement grundpillerne i strategien for at undgå at blive nedprioriteret af algoritmerne eller blive shadowbanned. Clara giver et konkret indblik i strategien at skabe et brand, der skaber engagerende indhold, et trygt rum for følgerne og samtidig fokuserer på visionen om at nuancere begrebet sex. 

Clara Filippa Damgaard Andersen er medstifter, direktør og social media manager i Peech. Hun har en halv snedkeruddannelse og en bachelorgrad i russisk. Clara står for strategisk udvikling, produktion og planlægning af alt indhold på Peechs sociale medier. Clara har et dybdegående indblik i branding på sociale medier og organisk indhold, der skaber værdi for målgruppen. 
 

Anne-Sofie Helms  •  Væk med tilfældigheder og ind med strategisk indholdsudvikling 

Rådet for Sikker Trafik har længe arbejdet meget strategisk med indholdsudvikling på sociale medier, hvor de gang på gang lykkes med at skabe engagerende indhold omkring trafiksikkerhed. Kommunikation der rykker adfærd - særligt på Facebook. Anne-Sofie giver et indblik i, hvordan de udvikler indhold på baggrund af strategi, grundige evalueringer og analyser af tidligere indsatser og lader det være ledende i kommende indsatser. Der er nemlig ikke noget, der er overladt til tilfældighederne.

Anne-Sofie Helms arbejder som digital journalist og har været med i udviklingen af Rådet for Sikker Trafiks sociale medier i knap 8 år. Hun er med i alle led fra den overordnede strategi til idéudvikling, produktion og annoncering. Anne-Sofie er også fotograf og laver de fleste af Rådet for Sikker Trafiks in house videoproduktioner. 


Astrid Haug  •  Sociale medier anno 2023

Hvilke trends skal du holde med? Hvordan får du max gennemslagskraft for dine begrænsede ressourcer? Og hvad skal man mene om web 3.0? 
Det er nogle af de store spørgsmål, som Astrid vil belyse i sit oplæg. Astrid har 5 fagbøger på cv’et og 10 år som selvstændig SoMe-rådgiver med i bagagen.


Signe Møller Høstgaard  •  LinkedIn 2023

Fri mig fra jeres corporate bullshit – om at opbygge en organisk tilstedeværelse på LinkedIn
Virker virksomhedssider på LinkedIn? Kan man bruge LinkedIn til andet end B2B salg og rekruttering? Og er det overhovedet muligt at drive dialog fra en virksomhedsprofil?

Siden de begyndte at arbejde strategisk med LinkedIn som en del af deres corporate kommunikation, er Arla Foods’ følgere mere end fordoblet. Signe deler, hvordan de ved hjælp af tre hovedingredienser har bygget mejeriselskabets organiske tilstedeværelse på platformen.
 

Frederik Plejdrup •  TikTok 2023

Sådan går man/du viralt på kommando på TikTok
Er det bare held? Eller er der en videnskab bag? Måske en decideret opskrift til viralitet? Efter at have arbejdet professionelt med sociale medier i over 5 år og lavet indhold der til sammen har +150.000.000 organiske visninger, deler co-founder af A GEN Z company, Fredrik Plejdrup hvad der helt præcis skal til for at knække algoritmerne og gå “Viralt på Kommando”…


David Lorenzen  •  FaceBook 2023

Sandheden om annoncering på sociale medier 
Teknikeren, a.k.a. paid social media-specialisten, er ikke død. Men lugter ærligt talt sådan. De eneste, som ikke har opdaget det, er specialisterne selv. Ja, og så de kommunikatører, der burde tage over.
 
Spænd sikkerhedsselen når Danmarks ældste paid social media-kejser, David Lorentzen, står splitteravende nøgen på scenen, råber "content is king" og slår kommunikatørerne oven i hovedet fordi, de har ladet teknikerne tage over. Forvent provokationer, skideballer - og en vej ud af moradset.


Michella Meier-Morsi •  Instagram 2023

Fra ugeblad til Instagram
Michella Meier-Morsi fortæller, hvordan en baggrund med tabloid journalistik, native advertisement og content strategi har skabt en succesfuld instagram-profil.
For nøglen til stærk some er stadig godt indhold.