Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Social Media Sprint 2025

Social Media Sprint 2025

DJ Kommunikation

TILMELDING

Billetpriser:


Tilmelding er bindende.

Onlinedeltagelse kun for medlemmer af DJ: 250 kr. Tilmelding her.

Er du ikke medlem af Dansk Journalistforbund - Medier & Kommunikation, kan du melde dig ind og dermed få billetten til medlemspris.

Sociale medier anno 2025 

v/Nathalie C. Larsen, Kreativ direktør i Lead Agency

Junk, sutteklud og ekkokammer. ‘Brandet’ sociale medier ano 2025 har det svært.

Fra at være den kække og billige udfordrer til markedsføringspaletten øges fokus nu på spilleregler og etik. 
 
Nathalie C. Larsen kommer for at fortælle dig, hvorfor det faktisk er en god nyhed. 
 
At alle gode lege - også på sociale medier - har regler, og at jo bedre vi kender de regler og mekanismerne bag, desto bedre kan vi bruge dem til vores fordel. 
 
Kom og hør Nathalies forsvarstale for sociale medier og få hendes bud på, hvordan man som virksomhed og organisation kan gøre en forskel her. 
 
Nathalie C. Larsen er kreativ direktør I kommunikationsbureauet Lead Agency og fast social medie-analytiker i Go’ morgen Danmark. Hun har mere end 10 års erfaring som rådgiver og digital retoriker.

★ Autentisk indholdsproduktion på Instagram ★

v/Astrid Thysen, Kreativ kommunikationsspecialist på Aalborg Universitet og Sana Doost, Områdechef for SoMe- og Debatteamet på Aalborg Universitet

Vi får hele tiden at vide, at autentisk indhold er nøglen til at klare sig godt på instagram – men hvordan gør man det? Og hvad betyder det egentlig?
 
Få et upoleret indblik i maskinrummet, når Astrid Thysen og Sana Doost fra Aalborg Universitet fortæller om at sætte en ny retning på den strategiske brug af instagram. De giver konkrete bud på, hvordan man personificerer en virksomhedsprofil, gør sin målgruppe til medskabere og skaber det relaterbare hook. Du bliver klogere på, hvad der virker godt (og knap så godt) på det medie, vi ofte har forbundet med overfladisk æstetik, men som i stigende grad viser livets ægte sider.
 
Sammen kombinerer Astrid og Sana strategisk indsigt og hands-on erfaring til at skabe indhold, der engagerer målgruppen, på Aalborg Universitets sociale medier. Astrid står bag udviklingen af en ny indholdsstrategi, kreative koncepter og indholdsproduktion til instagram. Sana leder teamet der arbejder strategisk med forskningsformidling og kommunikation til studerende på sociale medier.

Community building & Influencer marketing

v/Sofie Hedensted, Influencer Marketing Manager hos EYDA

EYDA har knækket koden til at skabe et fællesskab. Et community der rækker langt ud over sociale medier og tilfældige følgere. Siden 2018 har de formået at samle loyale kunder og influencers i et stærkt, engageret community omkring deres brand, hvor fællesskab og sammenhold er i centrum.
 
Sofie Hedensted åbner op for EYDA's tilgang til community-building, og deler erfaringer om sit arbejde på tværs af sociale medier, brugergenereret indhold, influencer-strategi og community events. Tilsammen udgør disse elementer opskriften på EYDA's succesfulde community. Så kom og få inspiration til, hvordan du selv kan bygge et stærkt fællesskab op for din målgruppe.
 
Sofie Hedensted har arbejdet med influencers hos EYDA det seneste 1,5 år, hvor hun bl.a. har været ansvarlig for den strategiske udvikling på tværs af 3 markeder.

★ LinkedIn og employee advocacy ★

v/Anne Frost, rådgiver i ledelseskommunikation og employee advocacy

Er LinkedIn overfladisk og kedelig? Er employee advocacy glansbilleder og sugar coating?
Svaret på begge spørgsmål er ja - medmindre vi tør pille ved vores klassiske coorporate kommunikationstænkning.
 
Hvis du vil have et solidt greb om arbejdet med employee advocacy og medarbejdere på LinkedIn, er der en række oplagte spinatbede, du med fordel kan gå udenom.
 
Anne Frost sætter spot på de muligheder og udfordringer, der ligger i at arbejde med det ukontrollable ambassadørskab i en ofte velfriseret kommunikationsvirkelighed.
Hvad SKAL være til stede for at lykkes med employee advocacy, og hvordan får du dine kolleger til at elske LinkedIn.
 
Anne er rådgiver med speciale i employee advocacy og ledelseskommunikation.
Hun har de sidste 10 år brugt (for) mange timer på LinkedIn og rådgivet i brugen af den personlige profil -  både på direktionsgangene i C25-virksomheder og hos iværksætteren i garagen.
Hun er vært på podcasten Digital Øjenkontakt om employee advocacy og personlige profiler.

★ Facebook-kommunikation med kant, myndighed og humor ★

v/Mads Boel, kommunikationsrådgiver ved Fyns Politi

Ram din målgruppe på Facebook med myndig og menneskelig kommunikation i øjenhøjde – tilsat en god portion humor. 
Kommunikationsteamet ved Fyns Politi arbejder hver dag målrettet med kommunikation til borgerne om emner, som ofte kan være alvorlige, farlige og i værste fald ”boring but important”. Men ved brug af humor, sproglige finurligheder og memes er følgerskaren vokset kraftigt. Og mange opslag går viralt, hvilket øger rækkevidden og ikke mindst mediedækningen. 
 
Mads Boel er kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi. Han vil give eksempler på, hvordan myndigheder som Fyns Politi kan formidle indhold, der har forebyggelse som formål, men samtidig formår at skabe en loyal følgerskare, der hjælper med at udbrede de vigtige budskaber.
 

Se tidligere års oplægsholdere her

Fandt du den information du søgte

Dette er ikke en kontaktformular, men feedback til indholdet på siden.
Søger du svar på et konkret spørgsmål? Ring til DJ på tlf. 3342 8000 eller skriv til dj@journalistforbundet.dk