Gå til hovedindhold
Bliv medlem

DJ Kommunikations guide til Folkemødet 2019

Folkemødet ligger lige rundt om hjørnet, og derfor har vi samlet en række events og oplæg, som har relevans for dig som kommunikatør.

Torsdag:

13:00 - 14:00 - Hvordan får du det bedste ud af Folkemødet?

Få en retorikers råd om, hvordan du bliver en bedre og mere engageret tilhører på Folkemødet 2019

Hvem og hvor: Rhetor – rådgivende retorikere, C25 - Grundtvigs telt
 

14:00 - 14:45 - CSR anno 2019: hjerteblod eller marketingstunt?

Hvornår er det ok, at virksomheder bryster sig af, at de arbejder med verdensmål?

Hvem or hvor: Politiken og IKEA Danmark, N10 – Politiken

 

16:00 - 17:00 - Mørkets fyrster: Hvor beskidt arbejder danske lobbyister?

Skandalen om det beskidte PR-lobbyarbejde i Falck-sagen: Så grænseløst arbejder danske lobbyister.

Hvem og hvor: Berlingske, F21 - Berlingske Media

 

16:40 - 17:30 - Når kommunikation bliver problemet

Kravene til virksomhedernes kommunikation i en ny medievirkelighed

Hvem og hvor: Kreativitet & Kommunikation, N5 - Grønbechs Hotel: Folkescenen

 

Fredag:

09:00 - 10:00 - En verden af spin

Politiskspin – mediespin - spin som disciplin. Bl.a. deler Helle Thorning-Schmidt sine erfaringer.

Hvem og hvor: Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Operate A/S, F29 – Havnegadescenen

 

10:30 - 11:00 - Politik og Medier

Informations Rune Lykkeberg i samtale med Børsens Bjarne Corydon

Hvem og hvor: Dagbladet Information, F23 - Informations Græsplet

 

10:45 - 11:30 - Krisekommunikation: Danske Bank i en hvidvaskningstid

Danske Banks kommunikationsdirektør Kim Larsen fortæller om at bevare tillid i en krise

Hvem og hvor: Dansk Journalistforbund, F12 - Dansk Journalistforbund

 

16:30 - 17:30 - Hvad stiller vi op med misinformation, fake news og løgne?

Vincent F. Hendricks og Pierre Collignon tager kampen op mod misinformation og fake news.

Hvem og hvor: Dansk Journalistforbund og Danske Medier, F12 - Dansk Journalistforbund

 

16:30 - 18:00 - Fredagscafé hos FRIDAY – debatter om PR og journalistik

Mød nogle af Danmarks bedste rådgivere til en snak om etik, moral og metoder.

Hvem og hvor: FRIDAY, K12 – FRIDAY

 

Lørdag:

09:00 - 10:00 - Øjenvidneberetninger fra valgkampen på Facebook

Troldehære eller censurmaskiner? En status på erfaringerne fra valgkampen.

Hvem og hvor: Tjekdet.dk og Facebook, N6 - Grønbechs Hotel: Haveteatret

 

13:30 - 14:20 - Etik i kommunikationsbranchen efter Falck-sagen

Kom til debat om, hvordan kommunikationsbranchen genskaber sin troværdighed efter Falck-sagen.

Hvem og hvor: Dansk Journalistforbund og K-forum, F12 - Dansk Journalistforbund

 

16:30 - 17:30 - Nøgenhed, terror, hård tone - hvor går grænsen på Facebook?

Skal ordet være frit og frejdigt på Facebook uanset indholdet? Mød Facebook til quiz og debat.

Hvem og hvor: Facebook, A38 - Danchells Telt

 

17:30 - 18:30 - Sådan lokker vi dig op af lænestolen

Hvad gør vi for at få folk til at bevæge sig – og hvad virker? Skridttællere eller Royal Run?

Hvem og hvor: Idrættens Scene, J47 - Idrættens Scene

Kommentarer