Webinar: Ur-kongen af content marketing på TikTok?
Ungdommens medie har længe oplevet modgang. Alligevel er der flere private virksomheder, der hopper med på bølgen. For på trods af skepsis har mediet et stort potentiale, hvis det bruges strategisk. Det ved content teamet bag DitUr.
Hvornår
10. juni 2024 15:00-16:00
Hvor
Online
Type
Webinar
Mikkel Dissing driver sammen med sin tvillingebror, Kasper Dissing, virksomheden DitUr, der er Skandinaviens største onlineforhandler af ure og accessoires. Selvom mange husker virksomheden for sin medvirken i programmet Løvens Hule i 2020, har især deres strategiske brug af sociale medier øget kendskabet til dem yderligere.
Faktisk har DitUr haft et større fokus på sociale medier end de fleste andre virksomheder, og de var også nogle af de første, der så potentialet i TikTok. Sammen med et kreativt team er det Mikkel, der er ansvarlig for content marketing på TikTok-profilen, der i dag har mere end 192.000 følgere og 1,7 millioner likes.
Få et indblik i den udvikling DitUr har gennemgået på mediet og de tanker og erfaringer, de har gjort sig undervejs. Hvad betyder det fx at gå viralt derinde? Hvad virker og hvad virker ikke? Og hvordan adskiller strategisk brug af TikTok sig fra andre sociale medie platforme?
Webinaret er arrangeret af DJ Kommunikation og er åbent for alle medlemmer.