Webinar: Sæt retning med ord – kernefortællingen som strategisk værktøj
Hvordan formulerer man virksomhedens fortælling, så den både skaber retning, position og engagement – både internt og eksternt?
DJ Kommunikation
Hvornår
01. oktober 2025 10:00-11:00
Hvor
Online
Pris
Fra 0.00 kr.
Type
Webinar
Det spørgsmål har Mette Dahl Juelner stillet sig selv gennem mange års arbejde med kommunikation, branding og strategi. Nu har hun samlet sine erfaringer, modeller og cases i bogen "Virksomhedens kernefortælling – sæt retning, tiltræk kunder og stå stærkere" (2025, Content Publishing), der er skrevet som en praktisk håndbog for ledere, kommunikatører og iværksættere.
I dette oplæg inviteres du ind i bogens univers og får indblik i, hvorfor arbejdet med kernefortællingen ikke blot er nice-to-have, men need-to-do. Du får eksempler på, hvordan virksomheder har brugt kernefortællingen som løftestang for branding, kultur, rekruttering og ledelse.
Mette Dahl Juelner er oprindeligt uddannet inden for markedsføring og kommunikation og har en Mastergrad i Oplevelsesledelse (RUC) samt gennemført en Executive Bestyrelsesuddannelse fra CBS. Hun har en bred kommerciel baggrund og har bl.a. været marketingchef hos TV 2 og mediaplanlægger hos OMD A/S. Hun er stifter og ejer af BizBuddy. Hendes speciale er kommunikation, formidling og branding. Hun er ekspert i at formulere og implementere virksomheders kernefortællinger og har en særlig evne til at stille skarpt på styrkepositioner og potentialer. Derudover er hun en rutineret foredragsholder og undervise. Hun er bidragsyder til en række fagbøger om branding og innovation og er fast skribent for Erhvervsavisen/Sjællandske Nyheder om strategi og kommunikation.
Webinaret er arrangeret af DJ Kommunikation og er åbent for alle medlemmer af Dansk Journalistforbund - Medier & Kommunikation.