Webinar: Lav interaktiv kommunikation med AI
Det, der før var for dyrt eller besværligt er nu muligt.
Martin Damgård, Hverdagsvinkler
Hvornår
26. maj 2025 10:00-11:00
Hvor
Online
Type
Webinar
Nogle gange kan interaktivitet og gamification være det rigtige valg, når du skal løse en kommunikationsopgave. Og med AI kan du både ideudvikle og kode indholdet, så det er klar til brug på virksomhedens website eller en landingpage.
På dette webinar ser du blandt andet, hvordan du får udviklet den gode ide til at formidle kommunens komplicerede takster for dagtilbud. Med interaktivitet giver det engagerende og effektiv kommunikation, du selv kan kode med ChatGPT. Og så inddrager vi også AI-værktøjet Bolt, der kan give helt nye muligheder.
Det er Christian Made Hagelskjær, der guider os igennem. Han er tidligere AI-redaktør ved Nordjyske og nu selvstændig digital forandringsleder med virksomheden nul hype.
Dette webinar er arrangeret af DJ Kommunikation og er åbent for alle medlemmer af Dansk Journalistforbund - Medier & Kommunikation.