Gå til hovedindhold
Bliv medlem
Er afholdt

Webinar: Bedste hacks til Employer Branding anno 2022

Lær, hvordan du smart deler indhold om og fra din arbejdsplads på sociale medier.

Honey Studio

Hvornår

25. januar 2022 08:00-09:00

Hvor

Online

Type

Webinar

Dette webinar er rettet mod dig, der gerne vil have konkrete og databaserede tricks til, hvordan du nemt deler indhold om og fra din arbejdsplads, som sætter dig i ekspertposition og forbedrer din karriere.

Webinaret vil være fyldt med tips, som du kan anvende med det samme. Efter at have deltaget på webinaret vil du bl.a. kunne svare på følgende:

  • Hvordan kan du bruge Employee Advocacy?
  • Hvordan kan du poste opslag på sociale medier som både tilfredsstiller din arbejdsplads, din karriere og algoritmen?
  • Hvordan kan du positionere dig selv som ekspert inden for dit felt?
  • Hvordan kan du lave opslag på sociale medier med god ro i maven, hvor du tilfredsstiller algoritmen på de forskellige platforme og giver god respons fra dit netværk?

Employee Advocacy eller Employer Branding dækker over, hvordan du aktivt gør dine medarbejdere til positive ambassadører for din virksomhed. 

Flere og flere virksomheder benytter sig af Employee Advocacy, fordi det bl.a. forhøjer medarbejderens engagement i virksomheden, positionerer medarbejderen som ekspert og som samtidig giver virksomheden flere salg grundet den positive brand awareness. Sidst men ikke mindst vil det forbedre rekrutteringen af nye medarbejdere til virksomheden. 

Employee Advocacy viser sig konkret i data som følgende: 

  • Indhold på sociale medier når ud til 561% flere brugere, når et opslag er delt gennem en ansat sammenlignet med, når det bliver delt gennem den officielle virksomhedsside
  • 79% af virksomheder oplever at være mere synlige online, efter de har implementeret et formelt Employee Advocacy program
  • 65% virksomheder oplever en øget brand awareness
  • Leads, der kommer gennem medarbejdernes sociale profiler, konverterer 7 gange oftere end andre leads

Deltag i webinaret og få de konkrete hacks, som vækste både din virksomhed og din karriere. Webinaret er arrangeret af DJ Kommunikation og åbne for alle medlemmer af DJ - Medier og kommunikation. Det kræver tilmelding at deltage. 

Kort om oplægsholderen

Maria Topp hjælper virksomheder og fageksperter med at nå deres målgrupper på sociale og digitale medier og at vækste deres forretning. 

Uanset om hun hjælper med den digitale platformsstrategi eller eksekverer kampagner på sociale medier, er hendes fokus datadrevet kombineret med en stærk indholdsforståelse. 

Maria har en kandidat i digital kommunikation og har tidligere arbejdet i et af Danmarks største mediehuse, med ansvar for at drive trafik og salg for mediehusets kunder. I dag driver hun konsulentvirksomheden Digitale Brands, som rådgiver om digital markedsføring med strategi, kampagner, annoncering og remarketing.