Gå til hovedindhold
Bliv medlem
Er afholdt

Tips til kommunikatører, der starter egen virksomhed

Lene Vendelbo deler ud af sine erfaringer som selvstændig i +10 år.

Lene Vendelbo / Foto: Nadia Horsted Narejo

Hvornår

12. maj 2022 17:00-19:00

Hvor

Kosmopol, Fiolstræde 44, 1171 København K

Pris

Gratis (No-show-fee)

Type

Gå-hjem-møde

I oplægget fortæller hun bl.a. om

  • hvilke overvejelser og forberedelser du med fordel kan gøre dig, inden du tager springet – både faglige og økonomiske 
  • hvorfor det er vigtigt at have en økonomisk bund – og hvordan sådan en kan se ud
  • hvordan man kan dyrke en niche og skille sig ud fra de andre 
  • hvordan man går fra at løse små opgaver til at lande store projekter og hvordan man skaffer funding til det
  • hvorfor forretningsudvikling er et fast punkt på hendes agenda – og hvad hun gør.

Lene Vendelbo har en BA i journalistik (DMJX) og har drevet Vendelbo Kommunikation siden 2010. Hun er specialiseret i humanitær kommunikation og arbejder projektorienteret – ofte i et mix af journalistik, kommunikation og undervisning. Hun rådgiver og udvikler projekter sammen med bl.a. Røde Kors, Amnesty International og Red Barnet. Det har bl.a. ført hendes arbejdsliv forbi Syrien og mange andre humanitære katastrofer. Tematikker, som hun også har skrevet en række fagbøger om. Lene er også ekstern lektor på DMJX, hvor hun underviser i kommunikation. 

Arrangementet er for medlemmer af DJ Kommunikation og det er gratis - dog med no-show-fee ved afbud efter den 9. maj, kl. 12:00.

DJ Kommunikation byder på en sandwich og en forfriskning i forbindelse med arrangementet.