Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Taleskrivning - 5 tips til at skrive bedre taler for din chef

Hver dag er der kommunikatører, som får til at opgave at skrive en tale for deres chef. Men hvordan gør du det bedst muligt, hvis taleskrivning ikke er din primære arbejdsopgave eller spidskompetence?

Hvornår

30. januar 2025 09:00-10:00

Hvor

Online

Type

Webinar

På det her webinar får du 5 essentielle tips til at undgå de typiske faldgruber og skrive enklere, skarpere og mere levende taler for din chef.

Du kan blandt andet få svar på:

  • hvordan du naturligt bygger en tale op
  • hvordan du skriver til øret (i stedet for øjet)
  • hvordan du indsætter effektive pauser i talen (som både din chef og publikum vil takke dig for)

Der vil være praktiske eksempler undervejs, og du får også mulighed for at stille spørgsmål.

Webinaret er til dig, der sidder i en kommunikationsstilling og kan komme ud for, at du skal skrive en tale for din chef. Måske er det en årlig begivenhed, måske sker det oftere. Ligegyldigt, hvor ofte du skriver taler, og hvad dit erfaringsniveau er, vil der være inspiration og konkrete værktøjer til at løfte din egen taleskrivning.

Michael Liepke Kruse (f. 1990) er cand.mag. i retorik med speciale i taleskrivning og mundtlig retorik. Han arbejder som kommunikationskonsulent i Dansk Metal, hvor han jævnligt skriver taler for afdelingsformænd og tillidsrepræsentanter. Derudover er han freelance retoriker og hjælper både private og erhvervskunder – primært med taleskrivning.

Webinaret er arrangeret af DJ Kommunikation og er åbent for alle medlemmer i Dansk Journalistforbund - Medier & Kommunikation. Deltagelse er gratis.