Strategisk lytning internt og eksternt - Hvorfor, hvor og hvordan?
Hvor gode er vi til at lytte? Strategisk lytning er det nye mantra indenfor kommunikation.
Hvornår
21. januar 2025 15:00-16:00
Hvor
Online
Type
Webinar
Større kompleksitet i informationsstrømme, større forventninger internt og eksternt til at blive hørt og taget med på råd, og større forventninger til god kommunikation på en arbejdsplads har for alvor sat strategisk lytning på dagsordenen. Lytning kan bidrage til at skabe engagement, til at vise parathed overfor for input og innovation, til at skabe tvivl og udfordre egne beslutninger, men også til at styrke evnen til at se, hvad der er på vej, og hjælpe til at håndtere forandringer og kriser.
Men hvad vil det sige at lytte? Hvor kan der lyttes? Hvordan kan det gribes an? Hvad er fordele og ulemper ved strategisk lytning? Det er nogle af de spørgsmål dette oplæg søger at belyse.
Oplægsholder på dette webinar er professor Winni Johansen, Institut for Virksomhedsledelse, AU BSS, Aarhus Universitet.
Webinaret er arrangeret af DJ Kommunikation og er åbent for alle medlemmer i DJ - Medier & Kommunikation. Deltagelse er gratis.