Morgenmøde: Hvor bor den gode grønne historie?
Grøn omstilling og kommunikation
Hvornår
21. november 2023 08:00-09:00
Hvor
Dansk Journalistforbund, Gammel Strand 50, 1202 København K
Pris
Gratis (No-show-fee)
Type
Arrangement
Bæredygtighed og grøn omstilling fylder for os alle. Vi er gået fra feel good til forretning på rekordtid. Lovgivning, krav og forventninger til, hvordan vi som virksomheder og organisationer skal agere, er steget markant. For mange opleves det som en stor mundfuld at gabe over. Men det er også en oplagt mulighed for at øge relevansen og styrke konkurrencekraften. Det kræver blandt andet, at vi tør fortælle om de grønne ambitioner og initiativer, vi sætter i søen. Men det kan føles som farefuldt vand at bevæge sig ud på med den store opmærksomhed, der også er på green washing. Så hvordan holder vi os inden for de lovgivningsmæssige rammer samtidig med, at vi fortæller inspirerende historier om vores grønne omstilling?
Nicoline Olesen, strategisk partner i Märk, skaber overblik over, hvad lovgivningen siger, og hvilke faldgruber vi skal være opmærksomme på. Men mindst lige så vigtigt giver hun et indblik i, hvor den gode grønne historie bor, og hvordan vi skaber de bedste forudsætninger for, at et målrettet bæredygtighedsfokus også kan blive en relevant og engagerende del af historiefortællingen og brandingen.
Dette morgenmøde er for medlemmer af DJ Kommunikation. Deltagelse er gratis. Dog betales no-show-fee på kr. 100 ved afbud efter den 16. november 2023.
Der bydes på kaffe og et stykke brød i forbindelse med arrangementet.