Gå til hovedindhold
Bliv medlem
Er afholdt

Generalforsamling 2025 med brunch og bobler i Odense for kommunikatører

DJ Kommunikation afholder generalforsamling søndag den 9. marts 2025

DJ Kommunikation

Hvornår

09. marts 2025 11:00-15:00

Hvor

First Hotel Grand, Jernbanegade 18, 5000 Odense C

Pris

Gratis

Type

Arrangement

Så er det blevet tid til at sætte et stort X i kalenderen søndag den 9. marts 2025, hvor DJ Kommunikation afholder sin årlige generalforsamling. Vi inviterer til generalforsamling med brunch og bobler på Hotel Grand i Odense.

Og så har vi lokket kommunikatør, journalist, foredragsholder og bestyrelsesmedlem hos blandt andet Svendborg Avis Julie Lindegaard til at tale om ”Gå fra tanke til handling – og skab trivsel, kollegaskab og forvandling”.

Du vil gerne vide dette om generalforsamling 2025

  • Der er 1 time og 11 minutter fra København H til Odense Banegård.
  • Der er 1 time og 35 minutter fra Aarhus H til Odense Banegård.
  • Hotel Grand Odense ligger i gåafstand fra Odense Banegård – tag smutturen gennem den smukke Kongens Have.
  • DJ Kommunikation refunderer transportudgifter efter billigste offentlige transport-takst
  • Generalforsamling er kun for medlemmer af DJ Kommunikation.

Ja-tak, jeg skal selvfølgelig med til generalforsamling 2025 – tilmeld dig her på siden.

Sæt dit præg på Dansk Journalistforbund – Medier og Kommunikation som delegeret for DJ Kommunikation til Delegeretmøde 2025!

Hvert andet år holdes der Delegeretmøde, som er DJ’s svar på en generalforsamling – og dermed øverste myndighed. Det er her, du som medlem er med til at forme forbundet.

På Delegeretmøde får du mulighed for:

  • at vælge vores hovedbestyrelse, formand og næstformand
  • at udstikke retningen for fremtiden i forbundet
  • at præge vores fags udvikling
  • at møde andre fra medie- og kommunikationsbranchen.

Skriv mig op som delegeret
Som O-medlem af DJ Kommunikation kan du opstille dig som delegeret på vegne af vores specialgruppe og få muligheden for at repræsentere både vores fag og vores fagkolleger.

Og som en af de største specialgrupper har vi hele 50 pladser at gøre godt med! Vi kan altså få stor indflydelse på forbundets fremtid.

Du kan skrive dig op som delegeret her

Vi håber, at vi får så mange som muligt med til at repræsentere kommunikatørerne og til at støtte bestyrelsens forslag til vedtagelse blandt andet om:

  • Praktikvilkår
  • Medlemskommunikation
  • Etik
  • Medlemskab og kontingent.

Til vores generalforsamling den 9. marts vælger vi vores delegerede, så det er en god idé allerede at overveje, om du vil lade dig opstille.

Du vil gerne vide dette om Delegeretmøde:

  • DJ dækker dine omkostninger i forbindelse med transport til og fra Delegeretmøde, ligesom du får kost og logi betalt af forbundet.
  • Du kan sagtens blive valgt som delegeret, selvom du ikke kan komme til vores generalforsamling. Så længe du har skrevet dig op via linket, så har medlemmerne på generalforsamlingen mulighed for at godkende, at du bliver sendt af sted som delegeret på vegne af DJ Kommunikation.
  • Din stemme er med til at forme vores forbund.
  • Du kan selv stille forslag til vedtagelse eller foreslå DJ Kommunikations bestyrelse om at stille et forslag til vedtagelse.

... og du kan allerede nu skrive dig op her: 

Skriv dig op som delegeret her.