Faglig fyraften: Indblik i kom-branchen anno 2024
Kommunikation indeholder mange fagdiscipliner. Er du nyuddannet kan det virke overvældende, og selv som garvet kan det være svært at holde overblikket over branchens mange opgaveområder og krav. Derfor sætter vi sammen med spændende kom-profiler fokus på kommunikationsfaget – og branchen.
Hvornår
08. oktober 2024 17:00-20:00
Hvor
DJ - Medier & Kommunikation, Gammel Strand 50, 1202 København K
Type
Arrangement
Paneldebat
Tirsdag den 8. oktober fra kl. 17-20 har AJKS og DJ Kommunikation sat gode folk fra kom-branchen i stævne, som kan give os indsigt i den opgavepalette, der bliver arbejdet med ude i kom-afdelingerne samt de fagdiscipliner, de trækker på. Der vil både være repræsentanter fra bureaubranchen samt offentlige og private virksomheder.
Med blik for at strategi, mål og udfordringer kan være forskellige i de virksomheder, som paneldebatdeltagerne sidder i, hører vi hvilke kompetencer, som de oplever er de vigtigste for at kunne være del af en kommunikationsafdeling i dag. Hvad prioriteres der i rekrutteringsprocessen, når man søger nye folk, og sondrer de mellem fagdiscipliner - eller blender de ’blot’ sammen?
Paneldeltagere:
- Nanna Bernth, kommunikationschef, Kulturens analysecenter
- Jonatan Schloss, kommunaldirektør fra Egedal Kommune
- Liza Lindbjerg Andersen, kommunikationschef Teknologisk Institut
- Claus Dithmer, Seniorkommunikationsrådgiver hos Friday
Moderator:
Charlotte Haarder, Projektleder hos Betty Nansen teatret. Tidligere Kommunikations- og pressechef hos DJ - Medier og Kommunikation
Der er begrænsede pladser til arrangement og tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet.