Fagjura for kommunikatører – billeder, ophavsret og markedsføring
Hvilke regler og love er du egentlig underlagt i dit kommunikations-arbejde? Bliv klogere på, hvad du må – og måske især, hvad du ikke må – i forhold til at bruge billeder, i forhold til ophavsret og i forhold til markedsføring helt generelt.
Hvornår
19. november 2024 15:00-16:00
Hvor
Webinar
Type
Webinar
- Skal jeg have samtykke, når jeg fotograferer i en butik?
- Hvordan informerer jeg kursusdeltagerne om, at de kan blive fotograferet?
- Må jeg bringe et uddrag af en avisartikel som markedsføring af vores virksomhed på vores hjemmeside?
- Må min virksomhed sælge mine billeder og tekster til en anden virksomhed?
Det er nogle af de spørgsmål, som DJ’s ekspert på ophavsret og markedsføring, advokat Anders Sevel Johnsen, kommer til at besvare og uddybe på dette webinar.
Lovgivningen på området kan måske virke både kompleks og forvirrende, men som medlem af DJ har du altid mulighed for at få rådgivning af DJ. Således vil dette webinar være bygget op både med en oplægs-del og en udvidet spørgerunde, hvor du kan stille dine helt konkrete og lavpraktiske spørgsmål om ophavsret, billeder og markedsføring.
På et nyt webinar i december dykkere vi dybere ned i reglerne for kommunikation på sociale medier.
Webinaret er arrangeret af DJ Kommunikation i samarbejde med DJ og er åbent for alle medlemmer. Deltagelse er gratis.