Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Få succes med dit nyhedsbrev

Susanne Fasting og Brian Pabst høster stor succes med deres nyhedsbreve hos Faglige Seniorer, hvor de på to år er gået fra 0 til 110.000 abonnenter. Hør deres rejse fra fysisk fagblad til segmenterede nyhedsbreve, og få inspiration til, hvordan du også får succes med dit nyhedsbrev.

Mail DJ Kommunikation

Andrei Krauchuk, ScanStockPhoto

Hvornår

24. september 2020 17:00-19:00

Hvor

Kosmopol, Fiolstræde 44, 1171 København K Vis på kort

Pris

Gratis (No-show fee)

Type

Oplæg

Kommer

Susanne Fasting og Brian Pabst

Kort om oplægsholderne:

  • Susanne Fasting er digital konsulent hos Faglige Seniorer og samtidig også kommunikationschef i Serviceforbundet. Susanne har bl.a. været chef for medlemskommunikation i 3F, webkonsulent i KAD og chefkonsulent i Deltager Danmark.
  • Brian Pabst er digital redaktør hos Faglige Seniorer. Brian har en fortid som fagbladsredaktør i 3F, NNF og Dansk Metal og har også arbejdet som kommunikationsrådgiver i Røde Kors.

Susanne Fasting, digital konsulent, og Brian Pabst, digital redaktør, fra organisationen Faglige Seniorer deler ud af deres erfaringer med nyhedsbreve.

De har høstet stor succes med deres nyhedsbrev ved at kommunikere i en personlig stil til deres medlemmer, at kende deres målgruppe og segmentere indholdet. Da deres fagblad, som udkom fire gange årligt, blev nedlagt og erstattet med et ugentligt digitalt nyhedsbrev, regnede de ikke med mange abonnenter. 

Men to år efter er resultatet: 104.000 abonnenter. Og 65-70% fra modtagerne åbner nyhedsbrevet, når de får mailen fra ”Brian og Susanne”.

Kom og hør, hvordan Susanne og Brian transformerede en støvet seniororganisation til en digital kommunikationssucces med alle moderne virkemidler.

Få inspiration til:

  • At få flere abonnenter på dit nyhedsbrev
  • At få højere klik- og åbningsrater
  • At kommunikere personligt som organisation
  • At lære din målgruppe at kende
  • At segmentere indhold i nyhedsbrevet, så det skaber relevans for den enkelte modtager
  • At få mere trafik til hjemmesiden – fra nyhedsbreve, contentsamarbejder og fra Google
  • At bruge triggermails og automatisk indhold i nyhedsbrevet
  • At skabe sammenhæng mellem nyhedsbrevet og sociale medier
  • At arbejde med nyhedsbreve og digital marketing i en GDPR-tid

Tilmelding 

Oplægget er for alle medlemmer af DJ - Medie & Kommunikation. Det er gratis at deltage, men der er et no-show fee på 100 kr., da der serveres vand, kaffe og sandwichs til arrangementet. Frist for tilmelding og afbud er den 21. september. 

Hent inspiration allerede nu. Alle kan abonnerer på nyhedsbrevet, som er gratis: https://fagligsenior.dk/nyhedsbrev/