Gå til hovedindhold
Bliv medlem
Er afholdt

Få indsigt i danskernes medievaner

Har danskerne forladt Facebook? Er vi blevet en nation af streamere? Og ser danskerne egentlig stadig flow-TV? Få indsigt i danskernes brug af medier, når chef for DR Medieforskning præsenterer tal fra rapporten Medieudviklingen 2019.

Medieudviklingen

DJ

Hvornår

26. februar 2020 16:30-18:00

Hvor

Kosmopol, Fiolstræde 44, 1171 København

Pris

Gratis

Type

Oplæg

OM DR MEDIEFORSKNING
DR Medieforskning er DR’s egen analyseafdeling. Det er en selvstændig afdeling, som har til formål at give lytterne, seerne og brugernes perspektiv på DR’s mange produkter og følge medieudviklingen.

I Medieudviklingen samles resultater fra udvalgte undersøgelser og analyser, som DR Medieforskning har gennemført det forgangne år. Analyserne i publikationen er udvalgt ud fra en vurdering af, om historierne kan have interesse for andre. Ingen af analyserne er lavet alene med offentliggørelse som formål.

Journalisterne i DJ og DJ Kommunikation inviterer den 26. februar klokken 16:30-18:00 til et oplæg om medie- og adfærdstal på danskernes medieforbrug.

Årets rapport fra DR Medieforskning er netop blevet udgivet, og derfor har vi inviteret Dennis Christensen, chef for DR Medieforskning, til at tage os igennem de vigtigste indsigter og tal fra Medieudviklingen 2019.

DR Medieforskning har siden 2013 udgivet den årlige rapport Medieudviklingen. Rapporten præsenterer tal og indsigter, der er centrale for både kommunikationsfolks og journalisters forståelse af mediebilledet og de aktører, der præger det.

Arrangementet er kun for medlemmer af Dansk Journalistforbund.