Embedsværk, presse og kommunikatører. Hvordan snakker vi sammen?
Hvad sker der i relationen mellem medier og myndighed, når en møgsag bliver dækket kritisk og intenst?
Hvornår
14. november 2023 15:30-17:30
Hvor
Kosmopol, Fiolstræde 44, 1171 København
Pris
Gratis (No-show-fee)
Type
Arrangement
Mød embedsfolk, kommunikationsfolk og journalister i denne debat om forholdet mellem offentligt ansatte embedsfolk, kommunikationsfolk og journalister.
Hvordan opbygger man tillid trods forskellige interesser? Hvordan oplever journalisten adgangen til oplysninger og kilder? Hvordan håndterer pressechefen relationen til pressen i en periode med massiv, kritisk dækning? Hvordan ser embedsfolk på pressens dækning og adfærd?
Hvad ville du selv gøre?
I panelet vil du møde:
- Helene Kristine Holst, journalist, Jylland-Posten
- Hans Drachmann, journalist, Politiken
- Flemming Platz, presse- og kommunikationschef, Statens Serum Institut
- Cathrin Tromborg Bræstrup, kommunikationschef, Sygehus Lillebælt
- Niels Würgler Hansen, tidligere sygehusdirektør, Sjællands Universitetshospital
- Charlotte Buchard Norager, tidligere cheflæge på Mave og Tarmkirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Constructive Institute har i samarbejde med Dansk Journalistforbund og Djøf undersøgt forholdet mellem offentligt ansatte embedsfolk, kommunikationsfolk og journalist. Samtalen tager udgangspunkt i nogle af resultaterne fra undersøgelsen.
Kort rapport med hovedresultater her.
Moderator
Palle Jensen, journalist TV 2 og formand for Etik- og mediepolitisk Udvalg i Dansk Journalistforbund.
Dette event er arrangeret af DJ Kommunikation og er åbent for alle medlemmer af DJ. Det er gratis. Dog betales no-show-fee på kr. 100 ved afbud efter den 9. november 2023.