Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Dette er ikke et webinar – det er en fyldt content-kalender

Webinaret her giver dig fagligt velfunderede lyn-strategier til mere (og bedre) indhold – på en hvilken som helst platform.

Hvornår

23. marts 2021 16:30-17:30

Hvor

Online Vis på kort

Pris

Gratis

Type

Webinar

Anne Kring

Jeannette Refstrup

Om Jeannette Refstrup
Uddannet journalist fra Danmarks Medie & Journalisthøjskole og har mere end 10 års dagsbladserfaring, inden hun i 2009 sprang ud som partner i kommunikationsbureauet StrupStrup®, som arbejder med strategisk kommunikation og digital markedsføring.

Hun har suppleret journalistuddannelsen med en Executive Master i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Hun sidder i bestyrelsen for Business Horsens og det socialpædagogiske opholdssted Borgmesterbakken under Jysk Børneforsorg/Fredehjem.

Jeannette er desuden tilknyttet Center for Frivilligt Socialt Arbejde som underviser i sociale medier og som underviser på akademi- og diplomfag hos IBA i Kolding, hvor hun blandt andet underviser i Organisationskommunikation i et corporate perspektiv, Content Marketing og Email Marketing.

Websitet, nyhedsbrevet, LinkedIn-siden, facebook-siden, advertorials, pressemeddelelser, branchesitets med partneraftaler, intranettet, personalebladet, podcasten, YouTube-kanalen …

I dag skal de fleste virksomheder og organisationer udkomme med indhold på en lang række platforme med meget jævne mellemrum. 

Nogle hver dag. Mange en gang om ugen. Og alle mindst en gang om måneden. Det kræver ideer til indhold. Mange ideer til indhold.

Det er en udfordring for mange kommunikatører: For hvordan bliver man ved med at have ideer nok til indhold, som både hænger sammen med strategien og er overkommeligt at nå i en travl hverdag?

Det giver Jeannette Refstrup fra kommunikationsbureaet StrupStrup® et bud på i dette webinar, som giver dig inspiration og ideer garneret med tips og tricks, der gør dit liv som indholds-ansvarlig sjovere og lettere.

Webinaret giver dig blandt andet:

  • 3 strategiske overvejelser, du skal gøre dig.
  • 3 metoder, der hjælper dig til at tænke mere kreativt.
  • 3 ideer, der giver dig mere indhold for dine penge og din tid.
  • 3 værktøjer, der gør dit håndværk bedre.
  • + En rask galop på kæphesten til fordel for den kommunikative faglighed.

Praktisk om webinaret: 
Det er gratis at deltage, og webinaret er for alle medlemmer af DJ - Medier og kommunikation.

Webinaret er via Zoom, og du skal tilmelde dig for at kunne deltage. Du får deltagerlink sendt dagen før webinaret.