AFHOLDT. Neuromarketing: Sådan kommunikerer du til hjernen
Anita Lykke Klausen, som er Social Media Manager hos Bolius og neuromarketingstrateg i sin egen virksomhed, anitaxcph, kommer og holder oplæg om neuromarketing.
Lucinda Birk
Hvornår
08. december 2016 17:00-18:30
Hvor
Salon K, Rådhusstræde 13, 1466 København K
Pris
Gratis og kun for medlemmer
Type
Oplæg
Ved du, hvorfor søde hundehvalpe fremtvinger en 'århh'-reaktion i hjernen? Dét gør Anita Lykke Klausen, og den viden, vil hun gerne med os. Kommunikation kan meget. God kommunikation sætter følelserne i gang hos modtageren; alt fra glæde, sorg og fortvivlelse til magtløshed, respekt og provokation. Uanset hvilken følelse du går efter i din kommunikation, er kilden den samme: Alle følelser bliver skabt i hjernen.
Det er lidt ligesom kommandovejene på dit tastatur: Du ved, hvilken kombination der skal til for at fremtvinge en bestemt handling. Hjernen fungerer på samme måde, så jo flere af hjernens kombinationer du kender, desto nemmere kan du fremtvinge en bestemt følelse hos modtageren.
Anita vil indvie dig i nogle af de bedste kommandoveje. Hun giver et indblik i, hvordan hjernen reagerer på kommunikation, forklarer hvorfor og giver nogle knivskarpe tips til din kommunikation.
Anita Lykke Klausen er Social Media Manager hos Bolius og neuromarketingstrateg i sin egen virksomhed, anitaxcph. Hun er stor tilhænger af at bruge neurovidenskaben i social medie-strategier, fordi det giver mulighed for at skabe emotionel værdi og styrke relationsskabelsen.
Sammen med Puk Falkenberg har hun podcasten ’Digitale tanker’, der sætter fokus på digital markedsføring, ledelse og strategi.
Vær opmærksom på, at der er no-show fee på 100 kr.
Vi glæder os til at se dig!