STATUS:19 FAQ
Her finder du svar på flere spørgsmål. Det vil overordnet være deltagerbetingelserne der er gældende.
* Registrering og upload på > http://status19.dk
Kontakt: info@status19.dk
> FAQ
> STATUS:19 home
>Deltagerbetingelser
RAMMER & DEADLINES
Hvornår er der deadline for deltagelse?
På http://status19.dk kan indstilles fra den 4. februar kl. 08.00 til 2. marts 2019 kl. 20.00. Tekster til uploadede billeder kan færdiggøres til kl. 23.59
NB: Sitet er i test til sidste finjustering. Billeder og registreringer der er oprette før åbning mandag den 4. februar kl. 08.00 slettes derfor!
Hvilke kategorier kan man deltage i?
* Kommercielt fotografi – fx reklamer, mode, mad, transport
* Fotografi til kommunikation – fx informationskampagner, årsberetninger, billboards
* Journalistisk fotografi – fx nyheder, sport, sociale forhold
* Kunstfotografi – fx fotografi der er anvendt til udstillinger, eller ikke indgår i de øvrige kategorier
* Portræt – fx fotografi hvor det er det enkelte menneske, der er i centrum, klassiske portrætter.
Hvornår skal billederne været taget?
Fotografier der indstilles, skal være taget i perioden 2017 til 2019
Hvis jeg har optaget billedet i 2015 og først redigeret dem i 2017 er det så ok?
Nej. Fotografier der indstilles, skal være taget i 2017, 2018 og 2019
Skal billederne have været anvendt?
Nej, det er ikke en forudsætning, men indgår i kuratorernes vurdering
Hvad forstås ved professionelle danske fotografer?
Alle der arbejder professionelt med fotografi og er dansk statsborger kan deltage
Registrering
Når du har udfyldt tilmeldingen får du tilsendt mail med din adgangskode.
og kan uploade dine billeder til STATUS:19 på http://status19.dk
Kreditering
Systemet registrerer automatisk dit fulde navn, når du tilmelder dig.
Kaldenavn/kunstnernavn, er et felt i tilmeldingen og anvendes ved kreditering. Hvis det ikke er udfyldt anvendes det registrerede navn.
Upload
Hvor mange billeder kan jeg sende ind?
Der kan højest indstilles 20 billeder, som evt. kan sammensættes i serie.
F.eks. 2 billedserier à 8 billeder + 4 enkeltbilleder.
I hvilken kategori hører mit billede til?
Når du uploader billeder, skal du vælge en kategori til dit foto. Du bestemmer selv i hvilken kategori, du mener, dit billede er bedst repræsenteret.
Kuratorerne har dog mulighed for at flytte et billede til en mere relevant kategori i forhold til sammensætningen af udstillingen.
Kan i finde på at beskære mine billeder?
Nej. Billeder vises med de sideproportioner det er leveret med
Skal jeg uploade eller tilmelde det hele på én gang?
Du kan blive ved med at uploade eller tilmelde billeder indtil du har trykket ”afslut”. Deadline er den 2.marts 2019. kl. 20.00.
Hvordan inddeler jeg billeder i serier?
Når du skriver billedteksten I forbindelse med upload, kan du samtidig angive, om billedet er del af en serie Du har efterfølgende mulighed for at ændre på rækkefølgen i serierne.
1. Upload billeder i fx kategorien kommercielt
2. I kommercielt-boksen trykker du opret serie
3. Data udfyldes – der skal være mere end to billeder for at lave en serie. Tryk gem serie.
4. Der kan rettes i bidrag og serie frem til deadline.
Hvad skal jeg skrive i billedteksten?
Du vil efter upload af hvert billede blive bedt om at skrive en billedtekst. Det kan være en tekst, der knytter sig til billedet, fortæller hvor det er taget og i hvilken forbindelse eller noget andet, du mener er relevant.
Teksten må max være 600 anslag. STATUS:19 forbeholder sig ret til at forkorte teksten
VIGTIGT: Du må ikke skrive dit navn i billedteksten.
Det er brud på deltagerbetingelserne, og vi er derfor nødsaget til at afvise billedet.
TEKNISKE KRAV
Hvad må jeg kalde filerne?
Du må kalde filen hvad som helst, da filnavnet ændres efter upload, men det en god idé at holde sig til bogstaverne a-z, samt tal og bindestreg. Undgå mellemrum og specialtegn.
Filformat
Filerne skal være i formatet JPG. Der må ikke være punktummer i filnavnet ud over det ene, der står foran JPG.
Skal sort/hvid billeder sendes som Greyscale eller RGB?
Et rent Greyscale-billede, kan du sende som greyscale. Ønsker du billedet i en tone, skal du naturligvis sende det som RGB.
Hvad størrelse skal mine billeder have?
Størrelse: mindst 4000 px og max 6000 px på længste led og i 300dpi.
Hvilke farverum kan jeg anvende
Dine billeder skal være i Adobe RGB eller greyscale
Hvilken filkvalitet skal mine billeder have?
Filtype: .jpg, 8 bit, min. kvalitet 10
Farverum: Adobe RGB
Størrelse: Max 15Mb
Mindst 4000px og Max 6000 px på længste led i 300dpi.
Hvilket filformater kan jeg indsende i?
Du kan kun indsende JPG-filer og minimum kompression skal være 10
Systemet vil afvise alle andre formater.
Hvad gør jeg hvis mit billede fylder for lidt?
Har du fotograferet i RAW, kan du allerede i RAW- programmet fx Adobe Photoshop interpolere billedstørrelsen til f.eks. 6000 x 4000 pixels. Dette giver den bedste interpolering. Er billedet ikke i RAW, kan du i Photoshop interpolere billedet i ”Image”, ”Image size” og i rullemenuen nederst vælge ”Bicubic smoother”.
Billedserier
Upload billeder i fx kategorien kommercielt
I kommercielt boksen trykker du opret serie
Udfylder data - Der skal være mere end to billeder for at lave en serie. Tryk gem serie.
Der kan rettes i bidrag og serie frem til deadline.
PERSONOPLYSNINGER & FORTROLIGHED
Hvad bliver mine personlige oplysninger brugt til?
Til identifikation af om du er professionel dansk fotograf og for at kunne udbetale evt. honorar, hvis du får billeder med på udstillingen.
Udover dem, der får billeder kurateret til udstillingen, bliver det ikke oplyst, hvem der har deltaget, og kun billeder udtaget til udstilling og katalog vil blive offentliggjort i henhold til konkurrencebetingelserne
Når kurarteringen er endelig, slettes ikke-anvendte billeder og informationer.
BRUG AF BILLEDER TIL STATUS:19
Kan I bruge billederne efterfølgende
Du bevarer alle rettigheder til dine billeder, men giver tilladelse til at de billeder, der bliver udvalgt, frit kan anvendes i enhver henseende i forbindelse med promovering af STATUS-udstillinger, samt til omtale heraf på fx web, i trykte medier og i forbindelse med evt. TV omtale. Evt. anden anvendelse aftales med den enkelte fotograf.
Hvad hvis jeg efterfølgende ser mit billede brugt et andet sted der ikke refererer til STATUS:19?
Dette vil være en sag mellem dig som fotograf og brugeren af billedet. STATUS:19 eller arrangørerne kan ikke stilles til regnskab for misbrug. Som medlem af DJ, har du adgang til gratis retshjælp.
KURATERING
5 kompetente kuratorer står for at udvælge billederne til udstillingen
(Se deltagerbetingelserne)
Kan kuratorerne se fotografens navn?
Nej, alle billeder er anonymiseret, så kuratorerne kender ikke ophavspersonen til billederne før kurateringen er endelig.
Hvornår får jeg svar på om mit billede er udtaget til STATUS:19?
Sidst i marts når ,kuratorerne har sammensat udstillingen, får du svar pr. mail.
Hvis mit billede udtages hvordan får jeg så de 500 kr. for mit bidrag?
Når udstillingen er sammensat, vil beløbet blive indbetalt på det kontonummer, du har oplyst.
Får jeg 500 kr. pr billede eller serie?
Desværre har vi ikke så stor økonomi. Du får 500 kr. i alt som anerkendelse for dit arbejde.
Får jeg tilsendt udstillingskataloget?
Alle fotografer, der udtages, får tilsendt et katalog.
Hvad sker der med billederne efter udstillingen?
Alle billeder vil i en periode kunne blive vist andre steder i landet. Når STATUS:19 er endeligt afsluttet, vil fotograferne efter nærmere aftale kunne afhente print af deres billeder. Alle uafhentede print destrueres.
GENERELT
Hvor kan jeg henvende mig hvis jeg ikke har fået svar her?
Du kan skrive til info@status19.dk Vi bestræber os på at besvare spørgsmål inden for 2 dage.