Ophavsretstestamente sikrer dine billeder
Alt for mange både historisk og økonomisk værdifulde fotografiske papirbilelder, film og digitale billedfiler, forsvinder. Enten i cyberspace eller på lossepladsen - Eller får en ukendt skæbne uden for kontrol, fordi mange arvinger ikke ved hvad de skal stille op med vores billeder og ikke ved at de kan have kontant værdi.
Det startede med en sag, hvor en arving til en fotograf havde overladt fotografens billeder til et lokalt arkiv. Arkivet begyndte at sælge de pågældende billeder til uspecificeret anvendelse, men aftalerne med arvingerne var ikke på plads. De mente sig berettiget til en andel af salget, det gjorde arkivet ikke.
Det er den slags sager, der opstår, med de mange nemme muligheder for at formidle billeder i det digitale univers, når arvinger står uden et solidt grundlag i forhold til både etiske og økonomiske rettigheder til billeder, der indgår i et bo efter en fotograf.
Skal kulturhistorie går tabt?
Det er ikke kun rettigheder og penge. Det handler også om historiske værdier , der kan giver problemer i forhold til museernes mulighed for at sikre historien.
Der er ikke afleverings pligt til Det Kongelige Bibliotek for digitale billeder. Og det kan efterlader et huld i den historiske hukommelse i form af manglende fotografier.
Så enten bør du nu, eller i dit ophavsretstestamente, tage stilling til hvor og hvordan dine billeder skal opbevares for eftertiden.
Gør det nemt og uden bøvl for dine arvinger
Hvad ved arvinger om de etiske rammer, der kan knytte sig til anvendelser i forhold til personer på billeder, om betaling eller om anvendelse i sammenhæng, hvor man selv ikke vil eller vil kunne give tilladelse til brug?
Det er noget af det du kan formidle i ophavsretstestamentet som organisationerne bag Copydan Billeder, her i blandt DJ:Fotograferne og PF, har udarbejdet for at sikre, dine billeder og ophavsrettigheder bliver varetaget bedst muligt efter din død.
Med afklarede forhold dine ophavsrettigheder, hjælper du også dine arvinger med en nem administration af ophavsretsindtægter, gennem Copydan Billeder.
Din ophavsret
Er du fotograf, må du selv varetage rettighederne til dine fotografier, imens du lever.
Efter din død vil ophavsretstestamentet lade Copydan BilledKunst’s reproduktionsafdeling tage sig af dine rettigheder, hvis du indsende en kopi af det underskrevne testamente til Copydan BilledKunst og dermed sikre, at din tilmelding træder i kraft efter din død.