Ophavsretsfonden
Der er nu åbent for ansøgninger.
Vores formål er at dygtiggøre fotografer og styrke fotograffaget.
Her kan du hente det nyeste ansøgningsskema
Har du spørgsmål så kontakt djfotofonden@journalistforbundet.dk
Inspiration til ansøgning
Du kan på VISDA's webside se artikler om modtagere af midler, og hvad de fik ud af deres ophavsretsmidler.
Er du fotograf, har det som hovederhverv, og er du billedskaber indenfor DJ:Fotografernes område, kan du søge fonden.
Enhver kan dog søge om tilskud til et fotografisk formål, rettet mod den fotografiske branche.
Vi uddeler i denne omgang tilskud til kurser, konferencer, efteruddannelse og studieture.
Ansøgninger kan støttes helt eller delvist.
Ingen kan modtage mere end 30.000,- i en periode inden for 2 år.
Studieture til messer og udstillinger som Paris Photo, kan få støtte på op til 5.000,-
Andre ansøgninger vurderes individuelt.
Elever kan ikke søge ophavsretsfonden om midler til individuelle projekter, kurser o.l.
Fonden støtter dog studierejser for uddannelseshold samt svendeprøve-afslutninger.
Når du søger om et legat/tilskud så husk at læse grundigt hvad ansøgningen skal indeholde, og hvordan proceduren forløber. Det er en stor hjælp for udvalget der gennemgår ansøgningerne.
Hvad skal ansøgningen indeholde:
1. Skema: udfyld vores skema skemaet kan hentes her
2. Projektbeskrivelse: Kort og meget præcis projektbeskrivelse max 1/2 side.
3. Budget: skal klarlægge hele projektet.
Rejseomkostninger, overnatninger mm skal fremgå, anslået.
Bemærk at der kan være et max beløb du kan søge til f.eks. studieture, men du skal
alligevel lave et budget, også selvom det overstiger det, du kan modtage i tilskud.
Et budget må ikke indeholde løn til dig selv eller forplejning, da disse ikke kan få støtte.
4. Kort og målrettet CV af dit fotografiske virke med link til din hjemmeside eller til relevante billeder.
CV kan også indeholde billeder, men må max fylde 3 sider.
Praktisk:
Du skal sende din ansøgning på mail til djfotofonden@journalistforbundet.dk
Vi modtager ansøgninger løbende hele året.
Du kan forvente at få svar inden for 3 uger fra den dato, hvor vi har modtaget din ansøgning.
Får du en bevilling fra Ophavsretsfonden, bliver pengene udbetalt når du fremsender kvitteringer på hele beløbet. Pengene bliver derefter sat ind på din NemKonto.
VIGTIGT: de fleste bevillinger fra Ophavsretsfonden vil være skattefrie, forudsat at der indsendes en kort skriftlig rapport, og for kurser, et kursusbevis og kvittering for deltagergebyr, til djfotofonden@journalistforbundet.dk
DJ vurderer ud fra det indsendte, om bevillingen er skattefri, og meddeler dig resultatet.