Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Hvor stor er din andel af de individuelle ophavsrets midler?

Medlemsmøder om tilmelding til VISDA fordeling af digitale midler, der er åben frm til 31. marts

VISDA



DJ:Fotograferne , PF, Dansk Fotografisk Forening, og FAF afholder fælles møde, hvor Bo Tieldal, VISDA fortæller om indberetning af dine fotografier.

* Den 5. marts i DJ´s lokaler, Gammel Strand 44, København kl. 16.30-19.00
Tilmelding: 
djfotofonden@journalistforbundet.dk  skriv København i emnet

* Den 9. marts i DJ´s lokaler, Åboulevarden  31, Århus kl. 16.30-19.00
Tilmelding: 
djfotofonden@journalistforbundet.dk  skriv Aarhus i emnet

Måske fik du lavet indberetning sidste år, men hvis du ikke fik har du nu chancen. Indberettede du sidste år kan du indberette for 2019.

Du kan I år bruge Nem-ID, mulighed for at fortryde indtastning og fortsætte senere, mulighed for at se tidligere års indtastninger. Data om fortiden bliver automatisk preudfyldt i felterne for dem der meldte ind sidste år.

Indberetning af dine billeder, skal bruges til fordeling af de individuelle ophavsretsmidler.
Det handler ikke om at være ansat eller freelancer, fotojournalist eller kommerciel fotograf - men om den værdi dine billeder udgør som grundlag i aftaler, der er indgået med en lang række danske undervisningsinstitutioner.

Giv ikke op på forhånd – se det som en investering i værdien af din ophavsret
Hvis i  år er første gang du indberetter,  skal du bruge lidt mere tid på også at give oplysninger om ”fortiden” - før 2018. Fremover skal der kun indberettes for det foregående år. Tidligere oplysninger vil indgå i fremtidige beregninger af rettighedsmidler.

De oplysninger du registrerer i indberetningen, danner grundlag for din evt. andel af puljen med midler, som stammer fra de aftalelicenser, VISDA har indgået på rettighedshavernes vegne med en lang række undervisningsinstitutioner landet over. 
Ansøgningsperioden løber til 31. marts.

Det er vigtigt at du udfylder så fyldestgørende, præcist og reelt som muligt, så VISDA bedst muligt kan beregne eventuelt vederlag.

 Du kommer til indberetningen her 

Udbetaling 
Udløser dine oplysninger vederlag, vil dette blive udbetalt som del af den årlige udbetaling fra VISDA, der finder sted i juni måned.

Har du spørgsmål til skemaet send mail til  djfotofonden@journalistforbundet.dk

VISDA repræsentere rettigheder til billeder, der er omfattet af ophavsretslovens bestemmelser om aftalelicens. Pressefotografforbundet er på vegne af rettighedshaverne sammen med 10 andre billedorganisationer i Danmark, medlem af VISDAS bestyrelse.