Veloverstået generalforsamling 2025
47 engagerede og debatlystne medlemmer af DJ Fotograferne deltog i årets generalforsamling.
Der bød på nyvalgt bestyrelse, med 2 helt nye ansigter, og fuld plade på pladserne til delegeretmødet.
Foto: Kirstine Mengel
Generalforsamlingen var igen i år flyttet væk fra de vanlige hotelrammer og ind i det ”rå” fotostudie på Lynfabrikken i Aarhus.
Årets beretning fra formanden kredsede en del om emnet ny viden til medlemmerne – særligt den store interesse for kurser. AI fylder stadig en del, men fokus er drejet mere mod de programmer, vi arbejder i, og det skal vi udnytte. Derfor vil vores kurstilbud også i år pege i den retning.
Elever, lærepladser, skoler, elevløn og ikke mindst uddannelsesform blev igen diskuteret. Det er tydeligt, at der er behov for forandringer, og det var derfor positivt, at de fremmødte elever deltog aktivt i debatten. Emnet vil helt sikkert fylde meget i den kommende tid.
Efter en god og lang debat blev formandens beretning godkendt.
Læs hele beretningen her
Næste store punkt var årets regnskab, som blev godkendt uden bemærkninger.
Vi har fortsat en sund og fornuftig økonomi.
Årets donation til Safety Fonden blev på 15.000 kr.
Under punktet indkomne forslag havde bestyrelsen stillet forslag om at ændre formandsperioden fra ét år til to år. Forslaget blev enstemmigt vedtaget.
Herefter fulgte årets valg, hvor der både var genvalg og goddag til to nye ansigter.
Det betød (helt uden dramatik) et farvel til to bestyrelsesmedlemmer og en suppleant.
Der blev takket for indsatsen til Steen Larsen, Signe Lynggaard Goldmann, og Tove Koch
Tonny Foghmar blev genvalgt som formand, for de næste 2 år.
Valgt til bestyrelsen for en 2-årig periode blev.
Charlotte Dahl Ladegaard, Henrik Andersen, Kirstine Mengel og Philip Dragsted.
Valgt som suppleanter blev:
Mette Marie Brondbjerg Husum (MEW), Allan Trolle og Kåre Viemose
Valgt som revisor blev: Helle Stougaard Andersen
Sidste valghandling var valget af delegerede til Dansk Journalistforbund Medier og Kommunikations delegeretmøde 27. - 28. april på Hotel Nyborg Strand.
De 16 stole+1 til formanden blev alle besat.
Den samlede nye bestyrelse i DJ Fotograferne er nu:
Formand:
Tonny Foghmar
Bestyrelsesmedlemmer:
Anni Hynding Norddahl
Charlotte Dahl Ladegaard
Henrik Meldgaard Andersen
Henrik Hellberg Lindemann
Ida Schmidt-Sørensen
Kirstine Strange Mengel
Maria Fabricius Tegner
Philip Dragsted
Suppleanter:
Mette Marie Brondbjerg Husum (MEW)
Allan Trolle
Kåre Viemose
Kommentarer