Gå til hovedindhold
Bliv medlem Menu

Tre internationale topfotografer øste af deres erfaringer

Amerikanske Peter Turnley, danske Jan Grarup og norske Jonas Bendiksen delte deres fotoprojekter og de personlige beretninger bag dem med tilhørerne på Master Day 1. juni

Michael Harder

Michael Harder Selv om solen skinnede trak mmørket. Da programmet sluttede sidst på eftermiddagen, var der ivrig spørgelyst og portfolio gennemgang.


”Det er vores eget hjerte og passion, der driver os fremad.” 
Sådan opsummerede den amerikanske topfotograf Peter Turnley det fotografiske virke, da han på Master Day 1. juni delte sine erfaringer, billeder og personlige projekter med omkring 40 tilhørere.

De tre mestre

Michael Harder

Peter Turnley
Han begyndte sin karriere som fotojournalist i 1971. Bosiddende i Paris fra 1978-2001 og deler nu tiden mellem NY og Paris. Tilknyttet agenturet Corbis. Kontrakt med Newsweek 1984-2001, hvor han opnåede 43 forsider. Turnley har rejst i over 90 lande som fotograf og har dækket de fleste af verdens store nyhedshistorier i de sidste tre årtier, og hans fotografier dækker et stort spænd af, hvad han kalder, "øjeblikke af den menneskelige tilstand". Han er også en hyppig foredragsholder og gennemfører en lang række workshops rundt om i verden i "street photography". Peter Turnley har i samarbejde med DJ:Fotograferne/PF afholdt tre tidligere MasterClass workshops, i hhv. New York, Lissabon og Paris.
Læs mere  

Jan Grarup
Jan solgte sit første billede som 15 årig. Uddannet fotojournalist fra DJH i 1991. Vinder samme år prisen "Årets Pressefotograf". Tilknyttet Ekstra Bladet og Politiken i lange perioder. Udgiver i 2006 det retrospektive værk "Shadowland" på Politikens Forlag. Arbejder nu som freelance, med kontrakt for New York Times, og med eget galleri. Har vundet adskillige internationale priser for sine billeder, sidst 1. prisen i Sports Feature/WPP, med serien "I just want to dunk" fra Somalia. 
Læs mere 

Jonas Bendiksen
Jonas begyndte sin karriere i en alder af 19 år som praktikant ved Magnums kontor i London. Siden fotograferede han flere år i Rusland, som resulterede i bogen "Satellites" der udgives på forlaget Aperture i 2006. Her og andre steder, fokuserer han ofte på isolerede samfund og enklaver. Starter i 2005 på projektet "The Places We Live" (Aperture 2008). Har modtaget flere internationale priser og legater, og har National Geographic, Geo, Newseek m. fl. som kunder. Jonas Bendiksen er fuldt medlem af Magnum, siden 2008. 
Læs mere

Master Day, der fandt sted på Borups Højskole i København, var arrangeret af DJ: Fotograferne og Pressefotografforbundet, som foruden Peter Turnley havde inviteret danske Jan Grarup og norske Jonas Bendiksen til at fortælle om værdien af deres egen udvikling og personlige projekter.

Mennesker, der har krav på vores empati
Både Peter Turnley og Jan Grarup har som pressefotografer dokumenteret stort set al grumhed i verden. De har dækket krige, folkedrab, sultkatastrofer, naturkatastrofer og alle andre uhyrligheder, hvor mennesker lider smertefuldt og altid uretfærdigt.

Og det er netop menneskene, de to fotografer vedblivende har holdt fokus på. De ønsker begge at gøre os opmærksomme på, at der bag alle nyhederne findes virkelige mennesker, som har krav på vores empati.

”Hvis jeg en dag, ikke længere kan føle empati for de mennesker, jeg fotograferer, så stopper jeg,” sagde Jan Grarup.

Fra krig til kærlighed
Men prisen for at være krigsfotograf har store omkostninger på det personlige plan. Det er svært at balancere et liv med familie og venner på den ene skål med oplevelser af menneskelige lidelser og fare for eget liv på den anden.

Peter Turnley, der var bosiddende i Paris fra midten af 70’erne til 2001, fortalte, hvordan byernes by – når han vendte hjem fra endnu en krig eller katastrofe – altid mindede ham, hvordan livet også kan være.  Og i november 2013 udgiver han en fotobog ”French kiss. A love letter to Paris”, der er hans personlige hyldest til kærligheden og omsorgen for hinanden.

Han udgiver selv bogen, og kaldte det for en hjørnesten i sit liv. Han får bogen trykt i 2000 eksemplarer og har regnet ud, at han med et salg på 300 styks har omkostningerne dækket.  

”Det er udfordrende tider for fotografer, men vi må ikke give op. Vi begyndte at fotografere, fordi vi elskede at dele vores indtryk med andre.´Det må vi aldrig glemme,” sagde han, og glædede sig til at være  i direkte kontakt med de mennesker, der køber bogen af ham. I årene 1984 til 2001, hvor han var på kontrakt hos Newsweek, så mellem 30 millioner og 40 millioner mennesker hans forsider, men han vidste selvfølgelig ikke, hvem de var.  ”Denne periode er i sandhed den mest spændende i mit liv,” sagde han.

Mærket for livet
Jan Grarup er i øjeblikket også i gang med et meget personligt bogprojekt ”Mærket for livet”, som Gyldendal vil udgive og efter planen skal udkomme på Den Kongelige Livgardes flagdag 5. september. Det er en bog, der blander reportagebilleder fra Camp Bastion i Afghanistan med billeder, der har fokus på de tatoveringer, som Livgardens soldater, generaler og kaptajner for evigt bærer på. Alle tatoveringerne er stærkt relateret til livet som soldat, fællesskabet og bevidstheden om at kunne blive dræbt.

”Deres tatoveringer fortæller en historie om, hvad der er vigtigt for hver enkelt. Ligesom mine egne tatoveringer repræsenterer mit liv, dels som år, dels som dagbog,” sagde Jan Grarup.

De steder, mennesker lever mod alle ods
Dagens sidste oplægsholder var norske Jonas Bendiksen, der ikke fotograferer krig og konflikter men ofte sætter fokus på steder og områder, hvor mennesker imod alle odds – om det er slum, isolation eller klimaforandringer – forsøger at skabe sig et liv og en hverdag.  

Da Jonas Bendiksen i 1990’erne fandt ud af, at hans mor havde rødder i en enklave i den østlige del af det tidligere Sovjetunionen, blev det starten på et to år langt ophold i Rusland, hvor han dokumenterede livet i en række enklaver, der nok fysisk eksisterer, men ikke er anerkendte. ”De repræsenterer ’unfinished business’ efter Sovjetunionens opløsning,” sagde han.

Projektet blev til bogen ”Satellites”, der udkom i 2006, men i mellemtiden var han allerede begyndt på et andet projekt, der også udsprang af en personlig overvejelse. Han var blevet far i 2002, og det havde fået ham til at tænke over, hvilken fremtid hans søn kunne forvente. Ifølge fremtidsskrivningerne ville 2008 blive det år, hvor den urbane befolkning i verden ville overstige den landlige, og 2008 ville også blive det år, hvor antallet af mennesker, der levede i slum, ville ramme en milliard. 

Han følte et behov for at undersøge, hvordan livet så ud i byernes slum, og det udviklede sig til bogprojektet ”The places we live”, der udkom netop i 2008. Her fotograferede han mennesker, der levede i slum i Nairobi, Mumbai, Jakarta og Caracas og lod dem fortælle deres historier. 

Jonas blev slået af den vilje til normalitet, som menneskene opretholdt på minimal plads i både højde og bredde, måske med pap som vægge og tapet af avissider og stickers. Projektet blev til en folde-ud-bog, hvor alle fire vægge i et slum-hjem kunne foldes ud, så man som beskuer får indtryk af rummet. Siden blev ideen overført til en udstilling, hvor billederne i stor størrelse var sat op, så publikum kunne gå ind i rummene.

Selv om solen skinnede trak  mørket 
Alt dette og meget mere fortalte de tre topfotografer om 1. juni. Det var en varm og smuk solskinsdag, men ingen tilhørere forlod billederne og historierne i det mørkelagte rum, og da programmet sluttede sidst på eftermiddagen, var der ivrig spørgelyst og portfolio gennemgang for at få mestrenes vurdering af udviklingsmuligheder. Det var vitterligt en Master Day.

Kommentarer

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.