Gå til hovedindhold
Bliv medlem

TJEN FLERE PENGE: BLIV DIN EGEN BEDSTE CHEF, KOLLEGA OG MEDARBEJDER

Hvordan får freelancere det bedste ud af sig selv, hvis man føler sig ramt af uforudsigelige arbejdstider, svingende indtjening og manglende efteruddannelse?

Den 17. januar deler grafisk designer Julie Asmussen ud af de resultater, hun er kommet frem til i sit afgangsprojekt fra en fleksibel diplomuddannelse i medieledelse ved DMJX.

Kurset handler om, hvordan vi kan lede os selv til et mere stabilt arbejdsliv med større arbejdsglæde og bedre økonomi.

Gennem interviews med en række freelancere har Julie forsøgt at kortlægge såvel best practice som typiske faldgruber, herunder hvordan freelancere kan lede sig selv og skabe de bedste forudsætninger for øget indtjening og bedre arbejdslivskvalitet.

Kurset er arrangeret af Visuelt Forum i DJ.

Underviser: Julie Asmussen, freelancegrafiker og -illustrator, uddannet fra Danmarks Designskole, Institut for Visuel Kommunikation, ekstern underviser ved DMJXs akademiuddannelse i kreativitet og design samt anmelder og blogger på Journalisten.dk.
 
Tid: 17. januar 2017, kl 17-20
 Sted: Gl. Strand 50, Kbh. K
 Tilmelding: 
www.conferencemanager.dk/VIF17012017

Kommentarer