Gå til hovedindhold
Dansk Journalistforbund
Medier & kommunikation
Bliv medlem Menu

STATUS:17 hjemløs

Museumsbygningen lukker og vi søger nyt udstillingssted til STATUS:17 - Ny tidsplan på vej

Fokus på fotografiske værdier
Fælles for dette store spænd i fotografiet, er format. Fire sider i et simpelt todimensionelt plan. Det er her, de professionelle fotografer udfolder deres mange og forskellige kompetencer og gør de fire sider til vinduet, fra hvilket de med ét billede får sagt mere end de berømte 1000 ord.

Billeder bærer den digitale udvikling
Gode billeder fanger på et splitsekund opmærksomhed, fortæller historie, formidler viden og sætter dagsordener som visuelle oaser i den stadig større mængde af digital information. STATUS udstillingerne giver et øjebliksbillede af hvordan faglig dygtighed og en dyb kærlighed til fotografiet i dag skiller professionelt fotografi fra trivialiteter.

Alt var aftalt og tilrettelagt for en ny STATUS udstilling i oktober 17. Men bestyrelsen har netop erfaret, at Museumsbygningen, som vi havde booket til STATUS:17, lukker. 

Vi står altså uden egnede lokaler til den nye præsentation af det bedste fra danske professionelle fotografer, siger formand for DJ:Fotograferne, Peter Thornvig.

Vi jagter i øjeblikket nye lokaler og modtager gerne forslag og tip om egnede udstillingsrum.
 
Han understreger, at STATUS:17 gennemføres, men det kan blive nødvendigt at udskyde tidspunktet til 2018.
 
STATUS:15 var en stor succes. 320 professionelle fotografer  indsendte i alt 3.200 billeder, heraf blev 100 billeder udvalgt til at blivet præsentere det professionelle fotografis status i 2015. 61 fotografer stod bag de udvalgtbilleder.

Med den store opbakning og interesse var det oplagt for bestyrelsen at aftale et nyt arrangement, STATUS:17.
 
Valg af kuratorer og et forbedret uploadsystem for STATUS:17 er så langt, at det blot er et spørgsmål om så hurtigt som muligt at finde et egnet udstillingssted, fortæller projektansvarlig Kenneth Drabæk.
 
Næste nyhedsbrev vil indeholde alle relevante oplysninger om den nye frist for indkaldelse af fotografier, om udstillingstidspunktet og ikke mindst om stedet.

Har du et tip til udstillingssted. Skriv til djfotograferne@journalistforbundet.dk

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.