Gå til hovedindhold
Bliv medlem

STATUS:15 - 6 dage tilbage og 130 deltagere

Mere end 130 fotografer har meldt sig til at udstille billeder til STATUS:15. Du kan også nå det inden søndag den 16. august 2015, hvor tilmelding og upload af billeder lukker til midnat. Upload af billeder kører normalt igen efter et hackerangreb.

”Det er dejligt at se, at mere end 130 allerede nu har registreret sig til STATUS:15. Men alle erfaringer viser, at rigtig mange først rykker i sidste øjeblik, så der skal nok komme endnu flere. Man kan nå rigtig meget på kort tid i det digitale miljø”, siger Peter Thornvig fra STATUS:15.

Mere end 650 billeder er uploadet. Men bunken af billeder må gerne blive endnu større inden holdet af kuratorer skal vælge billeder til udstillingen STATUS:15. 

Knas på linjen pga. hackerangreb
”Der har været fejl i registrering og upload efter nogle periodiske angreb fra hackere, og det kan have holdt nogen tilbage. Men selve databasen er ikke berørt, og det hele fungerer nu normalt igen”, siger Peter Thornvig, som dog ikke tør love, at der ikke kan komme problemer igen.

”Jernbane- og kønsdrift hævdes at være det sværeste at styre. Jeg vil tilføje ”dataprojekter”. Der er gjort, hvad der kan gøres på den tekniske side – men i denne meget komplekse verden er intet 100% sikkert”.

Tilmelding og upload af billeder kan ske til frem til midnat søndag den 16. august 2015 her (linket er ikke længere aktivt).

Husk også at lukke og låse uploadede billederne snarest muligt, så kuratorerne kan få adgang til billederne nu. De vil først kunne se fotografens navn, hvis billederne udtages til udstillingen. På den måde sikres deltagernes anonymitet i processen.

Gamle browsere giver knas
Noget, der kan have givet knas på linjen, når man uploader billeder, er ældre browsere, der ikke er opdaterede.

”Vi har oplevet problemer med ældre browsere som f.eks. Safari før version 7.1, giver forskellige fejlmeddelelser ved upload.  Man skal derfor opdatere sin browser til seneste version eller buge Firefox eller Chrome, der kan hentes gratis i seneste versioner. Disse to browsere og browsere som Internet Explorer og den nye ”Edge” fra Microsoft, opdateres automatisk”, slutter Peter Thornvig sammen med endnu en opfordring til at byde ind med billeder til ”STATUS:15”.