Sinar købt af Leica
Med købet af den Schweiziske producent af storformat kameraer, bliver Leica alene om at lave både småbillede-, mellemformat- og storformat kameraer
Købet er punktum i en proces, hvor Leica for 7 år siden forgæves forsøgte at overtage Sinar, der i Schweiz producerer tekniske storformat kameraer.
Senere løb endnu et forsøg på køb ud i sandet.
Det forlyder at et trængt marked for Sinars højt specialiserede tekniske kameraer og tilbehør, har sat spor i virksomhedens økonomi, der har gjort salget nødvendigt.
I en pressemeddelelse kan man læse at marketing, produkt management, support, udvikling og produktion fortsat ligger hos Sinar i Schweiz, medens salg og distribution af Sinar produkterne håndteres af Leica og Sinars verdensomspændende forhandlernet.
Kommentarer