Reklamefotografen, der blev cowboy i Australien

Langt ude på landet. Altså sådan rigtig langt ude på landet. Dér bor Henrik Dannerfjord. Nærmere betegnet på en gård i Australien, hvor han sammen med kæresten har 3000 tønder land, 700 kødkvæg og 80 kilometer til den nærmeste by.

De fleste kender ellers nok bedre Henrik Dannerfjord som fotograf og partner med navnkundige Leif Schiller tilbage i slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne. I 1994 flyttede han til Australien, hvor han året efter skiftede spor, blev reklamefilminstruktør og etablerede Exit Films. I dag er han stadig partner i Exit Film, men mest af alt er han landmand.

En af Schiller drengene
Lad os begynde fra en ende af. Som 19-årig var Henrik Dannerfjord udlært fotograf. Da han var i starten af 20’erne ringede Leif Schiller pludselig til ham. Leif Schiller havde hørt, at Henrik Dannerfjord tog gode billeder og opfordrede ham til at flytte ud til Schiller og Co i København.

”Det er en af de bedste ting, der er sket i mit professionelle liv. Jeg lærte så meget af Leif,” siger Henrik Dannerfjord

Efter et år blev de partnere, og ”meget originalt kaldte vi vores firma ”Leif og Henrik””.  De endte med at have studie sammen i seks år.

Detaljen er vigtig
”Det var sjovt at være på arbejde. Leif var et stort menneske og ægte interesseret i andre. Han ville gerne hjælpe andre frem og se dem lykkes. Han hjalp også mig med nogle af mine første jobs, og han lærte mig for eksempel, at man skal passe på med at tale så meget og længe om detaljerne, at man glemmer det store billede. Detaljer er selvfølgelig enormt vigtige, men det er endnu mere vigtigt, at man får gjort, hvad der skal gøres og kommer videre.”

Nye muligheder i Australien
Hvert år omkring juletid rejste Henrik Dannerfjord sammen med en ven til varmere himmelstrøg, og valget faldt flere gange på Australien. Der var dejligt. Så dejligt, at han gerne ville arbejde dernede, og det Leif Schiller helt ok med. Henrik Dannerfjord havde allerede, da han indgik partnerskabet, sagt, at han gerne ville rejse ud på et tidspunkt.

Han fandt et godt studie i Melbourne, hvor de gerne ville have ham ind, og så gik han i gang med at ordne arbejdsvisum, pakkede hele sit hjem ned i en container, sendte alt sit fotografiske udstyr af sted med fly, lejede et hus i Melbourne og tog af sted med sin kæreste og en assistent.

En lang næse blev til Exit Films
Otte timer efter ankomsten til Melbourne tog Henrik Dannerfjord hen til studiet og blev mødt med ordene: ’Shit! Didn’t we tell you? ”De havde simpelthen ændret mening og ’glemt’ at fortælle mig det.”

Der stod han med håret i postkassen, men det lykkedes ham at få et job for et reklamebureau. Det krævede dog, at han måtte fjerne alle møblerne i sit køkken og opbygge et interimistisk studie.

”Jeg kunne ikke holde det ud, og så fandt jeg heldigvis en 700 kvadratmeter stor lagerbygning med vinduer og masser af lys. Det var cool. Men der kom ikke flere jobs, så det første halve år gik med at male bygningen.”

En dag mødte han en ung producer, som havde kontakter til reklamebranchen, og som spurgte, om de ikke skulle lave nogle reklamefilm sammen.
”Jo, det ku’ vi da godt, svarede jeg, og så blev Exit Films født.”

Det kan lyde, som om det gik så let, men det er fordi, Henrik Dannerfjord mest husker det som sjovt og spændende at ’bare’ kaste sig ud i det.

At handle efter hvordan tingene kommer
”Det var selvfølgelig ikke bare ’bare’. Det var skræmmende, men jeg tror ikke, at man kan planlægge sig til alt. Man er nødt til at være åben over for nye muligheder og se, hvad der sker. Ligesom da jeg begyndte at have får og nu køer. Jeg vidste intet om at være farmer, men jeg har det sjovest med at finde ud af tingene undervejs.”

-  Tror du, at man nu om dage kan rejse til udlandet og på samme måde forlade sig på, at der opstår nogle chancer?

”Jeg tror ikke, man kan gøre meget andet.  Du kan lægge alle de strategier, du vil, men du finder jo først ud af det, når du er der. Tag mit eksempel. Jeg flyttede hele mit liv til Australien, og otte timer efter ankomsten, var al min forberedelse forgæves. Det er fint at lave research på forhånd, men det er først, når du er der, at du rigtig ved, hvad der foregår.”

”Når man vil etablere sig et nyt sted, uanset om det er i udlandet eller et andet sted i Danmark, tror jeg, det vigtigste er, at man synes, det er et fedt sted at bo. Hvis stedet ikke passer til ens temperament, og man ikke trives, er det svært at være kreativ og nysgerrig over for nye muligheder.” 

Plads til at se opgaven på hver sin måde
I dag er Exit Films vokset til at repræsentere 25-30 instruktører, og der er studier i Melbourne, Sydney og Auckland, New Zealand. Exit Films har mange træk til fælles med Schiller og Co i gamle dage. Filosofien er at give uafhængige instruktører et kreativt miljø, hvor de kan udvikle hver deres karriere, inspirere hinanden, måske samarbejde og dele ”troubleshooting tips”.

”Instruktørerne er ikke ansat, men de får lov at arbejde hos os, og vi får lov at arbejde med dem,” siger Henrik Dannerfjord.

”Jeg har alle årene lagt vægt på at have en kultur, hvor enhver skulle være sig selv og have sit eget udtryk. Jeg fortæller ikke en instruktør, hvordan han eller hun skal løse en opgave, for der ikke én måde, der er den rigtige. Det kan godt være, at der er nogle af vores instruktører, som laver noget, jeg ikke forstår, men det fungerer for dem, og de får flere jobs.”

Exit fra Exit Flms
I 2000 holdt Henrik Dannerfjord op med selv at instruere og helligede sig jobbet som direktør, talentspejder og fødselshjælper for instruktørerne.

”Der er mange, der har spurgt mig, om jeg ikke savner at være kreativ. Da jeg stoppede med at fotografere i 1995, opdagede jeg det nærmest ikke, fordi jeg var så optaget af at starte Exit Film. Det var sværere, da jeg holdt op med at instruere, men samtidig kan jeg sige, at det er mig, der har skabt rammerne for alle de film, der er kommet ud fra Exit Films.”

Foto og film blev bytte ud med køer
Omkring årsskiftet 2012/2013 kunne han mærke, at der for hans eget vedkommende skulle ske noget nyt, og i august 2013 slap han tøjlerne og er ikke længere direktøren for det hele. De seneste fem år havde han ved siden af arbejdet i Exit Films haft en gård med 450 får, og han elskede det. Nu ville han gå linen helt ud. Exit Films har fået en ny direktør, og Henrik Dannerfjord og kæresten er flyttet til en endnu større farm, endnu længere ude på landet, hvor internet- og telefonforbindelserne er ustabile.

Fordele er der til gengæld mange af. ”Det tiltaler mig, at arbejdet på en gård er så varieret.”

”Kalvene skal brændemærkes, køerne skal drives, en tyr skal sættes ned til køerne, en ko er måske faldet om og skal hjælpes. I går svejsede jeg på en lastbil, der var gået i stykker, jeg var ude og sætte hegn op, fodrede vores otte heste og hjalp en ko med at føde.”

Hver dag er han rundt og kigge til køerne. Den lille tur er på 14 kilometer, den store på 25 kilometer. ”Vi har motorcykler, men som regel rider vi, fordi hestene kan komme tættere på køerne.”

Henrik Dannerfjord er med andre ord blevet en bonderøv, og hvis han kender til et af de seneste års mest populære tv-programmer på Danmarks Radio, ved han, at det ikke er ment fornærmende. Tværtimod. Alligevel lyder det mere eksotisk, når han siger: ”Vi er cowboys.”