Priskomite FOTOGRATULA 21
Har du dit et bud på hvem, der fortjener at blive hædret med FOTOGRATULA 21, dansk fotografis ærespris?
INDSTILLING
Sende en mail til djfotograferne@journalistforbundet.dk med dit bud på hvem, du mener, vil være en værdig modtager af prisen.
Indstillingen skal være motiveret og må max. være på 2500 anslag inkl. mellemrum.
OM FOTOGRATULA >
PRISKOMITEEN
Sarah Giersing
- Sarah er uddannet historiker. Hun arbejder i dag som Program- og Udstillingschef på M/S Museet for Søfart og har siden 2002 arbejdet med formidling og kulturarv. Hun har specialiseret sig i fotografi og har blandt andet stået i spidsen for Den Nationale Fotosamling (tidl. Det Nationale Fotomuseum) ved Det Kgl. Bibliotek fra 2013-2021.
- Sarah har kurateret en række fotoudstillinger indenfor dokumentar- og kunstfotografi, hun har skrevet om fotografihistorie og været Portfolio reviewer i en række sammenhænge.
Gunnar Byskov
- Gunnar arbejder som souschef og studieleder på Medieskolerne i Viborg, som han var medstifter af tilbage i 1994. Udannet kunsthistoriker og et pædagogikum i billedkunst. Siden 2003 har Gunnar Byskov udover sit arbejde intenst studeret den danske satiriker, kunstner og fotograf Marinus Kjeldgaard. Gunnar Byskov har arrangeret og kurateret udstillinger i Danmark, Tyskland og Frankrig, og udgivet artikler i Samvirke, Objektiv og KATALOG, lige som han har udgivet flere bøger om Marinus Kjeldgaard på danske, tyske og franske forlag.
Ole Christiansen
- Ole blev uddannet fotograf i 1980 og er blandt andet kendt for sine covers til Euroman og pladeomslag til bands som Sort sol, TV2, Thomas Helmig og mange andre.
- Gennem årene har Ole Christiansen leveret billeder til bøger, magasiner, pladeomslag, årsrapporter mv. En særlig interesse har været musikfotografering, portrætter og stærkt grafisk understregede bylandskaber.
Ole Christiansen har udstillet i mange sammenhænge og er repræsenteret i Nationalhistorisk Museum, Frederiksborg Slot, Hillerød, Det Kongelige Bibliotek, København, Museum for fotografisk kunst, Brandts, Odense. Ole Christiansen har desuden udgivet bogen ”Fotografier” på forlaget Peoples Press.
Banja Rathnow
- Banja er uddannet kunsthandler hos Bruun Rasmussens Kunstauktioner og kunsthistoriker fra l’Ecole du Louvre i Paris inklusive en overbygning i museologi og formidling.
- Hun har været Bruun Rasmussens repræsentant i Paris, lige som hun har foretaget vurderinger og salg til udlandet for auktionshuset i Danmark.
- Hjertet banker især for fotografi og fotobøger, og Banja har såvel i Paris som i København arrangeret en lang række udstillinger af fotografi og samtidskunst. Hun har haft eget galleri i Paris og driver nu sammen med Lis Clausen Banja Rathnow Kunsthandel og Clausens Galleri i Studiestræde i København. https://banjarathnov.com/
Peter Thornvig
- Uddannet fagfotograf 1973. Har arbejdet som freelancefotograf siden 1976 med hovedvægt i kommunikationsopgaver for bl.a. DSB og Banedanmark.
- Var samtidig faglig aktiv i Fotografisk Landsforbund, Grafisk Kartel frem til 2000.
Efter fusion med Dansk Journalistforbund, var Peter Formand for DJ:Fotograferne fra april 2000 til september 2021, hvor ophavsret og respekten fotofotografi og fotografer har været hans mærkesager.