Paris terror: Krisehjælp til DJ medlemmer

París Photo er en af årets største internationale foto begivenheder, der tiltrækker mange tusinder fra hele kloden.

Vi har ikke fået andre informationer end at de mere end 40 fotografer, der via Ophavsretsfonden har deltaget i Paris Foto, er vendt hjem i god behold. 

Samtidig går vores tanker selv følgelig til de mange hundrede sårede og i særdeleshed til 129 døde og deres efterladte, der har betalt den ultimative pris for teoristernes vanvid.

Tilbud om krisehjælp
Vi har med baggrund i de reaktioner vi set og hørt i medierne, gennem DJ Karriere og Trivsel, etableret tilbud om krisehjælp i forbindelse med oplevelser omkring terrorangrebene i Paris.

Deltagere vi har registreret, vil få tilsendt information om muligheder for krisehjælp. Andre medlemmer af DJ kan selvfølgelig rette henvendelse direkte til DJ Karriere og Trivsel og der få råd og vejledning.

Behovet kan kommer senere
I forbindelse med voldsomme oplevelser kan der dels være reaktioner inde for de førte dage og i tiden efter, som beskrevet her under.

Kontakt: 
DJ Karriere og Trivsel 
33 42 80 00 hverdage mellem 9 og 16

Medlemmer er også velkommen til at kontakte 
Pia Funder og Peter Thornvig, DJ:Fotograferne via 
djfotofonden@journalistforbundet.dk

……………………………………………….

Syptomer man skal være opmæksom på:

De første dage:
Kropslige reaktioner: 
• Muskelspændinger, der fører til hovedpine
• Ondt i maven
• Kvalme
• Opkastninger
• Rysteture
• Hjertebanken

Voldsomme udbrud og følelse af kaos: Gråd, vrede, latter, anfald af raseri, skrig
Følelse af uvirkelighed: Det skete opleves som et mareridt. Som noget uvirkeligt. Som en film man har været tilskuer til. Man føler sig tom, forladt og isoleret, som om man sad i en glasklokke.

Mangel på handlinger: Man synker ind i sig selv. Lukker sig inde i glasklokken, hvor tankerne kredser om oplevelsen. Ofte føler man rastløshed, og man er ude af stand til at foretage sig noget målrettet. Man har svært ved at trække på sin viden og sine tidligere erfaringer.

Følelse af frygt: Frygt for at blive tosset, fordi man ikke kan genkende sig selv i alle disse voldsomme følelser. Frygt for at blive forladt og frygt for sine næres liv. Frygt for, at den voldsomme hændelse skal ske igen.

De følgende uger:
Muskelpændinger: Man spænder automatisk musklerne, når man er bange. Derved fungerer musklerne som et panser mod erkendelse af den barske begivenhed. Både krop og sjæl er i stress.

Søvnproblemer: Stress i kroppen gør, at man har svært ved at slappe af. Derfor får man problemer med at falde i søvn. Søvnen er ofte præget af opvågninger, drømme og mareridt.

Konfliktfyldte følelser: Mange oplever stærke, modsatrettede følelser. Mange føler vrede over det meningsløse i oplevelsen – Hvorfor lige mig ? Måske er man skuffet over at føle sig svigtet af andre. Måske svinger man mellem følelsen af afmagt og håb. Måske føler man skyld over det, man ikke fik gjort og ikke fik sagt.

Skyldfølelse og selvbebrejdelser er vrede og fjendtlighed rettet mod en selv. En proces, hvor uacceptable tanker ubudt trænger sig på igen og igen. Måske føler man skam over ikke at have haft kontrol over situationen. Og måske føler man skam over ikke at have hjulpet andre ved en ulykke. Måske føler man lettelse over at være i live, men samtidig en skyldfølelse over at være heldigere end andre.

Senere:
Hyppige genoplevelser: Ofte genoplever man begivenheden fra start til slut mange gange. Det er en svær, men god måde at nå til erkendelse af, hvad der er sket. Tankerne om begivenheden er nok til at udløse de kropslige reaktioner igen og igen. Mange beskriver, at det skete er som en film, der kører non-stop.

Angst: Følelsen af angst er meget almindelig. Angst er en smertefuld følelse, fordi den ikke er rettet mod noget bestemt. Ved at forsøge at sætte ord på sin følelse af angst, kan den blive vendt til frygt, der er rettet mod noget konkret. Det er muligt at overvinde en frygt for noget bestemt.

Sårbarhed: Belastningen af både krop og sjæl gør en skrøbelig. Man misforstår let sine omgivelser, og man føler sig ofte selv misforstået og afvist. Det skaber en følelse af irritation og afmagt.

”På vagt” holdning: Hele kroppen er på vagt, og derfor er sanserne også meget følsomme. Man forskrækkes let af lyde, lugte og synsindtryk. Avisartikler, samtaler, musik og billeder drejer tankerne hen på den svære begivenhed, selvom der ikke er en direkte sammenhæng. Derfor kan det være svært at holde tankerne koncentreret om noget bestemt.

Meningen med livet: Det kan forekomme håbløst at finde en ny mening med livet og genvinde den almindelige tryghed i tilværelsen. Det kan føles svært at tilgive andre og næsten umuligt at tilgive sig selv. 

Det hjælper at søge en mening med den svære oplevelse og at bevare håbet. Måske føler man sig trist og tung, og har mest lyst til at isolere sig fra omgivelserne for ikke at blive mindet om det, der er sket. Men at fortrænge de smertefulde følelser forlænger smerten. Måske er smerten forstærket ved, at tidligere fortrængte oplevelser er dukket frem i forbindelse med den nuværende svære begivenhed. Hver gang tankerne kredser om den belastende oplevelse, er det et aktivt skridt på vejen til at lære at leve med den. Det er tilladt – og hjælpsomt – atter at kunne glæde sig over store og små oplevelser.

Gode råd ved usædvanlige, voldsomme oplevelser:
• Lev med, at det er naturligt at reagere.
• Godtag alle følelser, også dem som du finder skræmmende og mærkelige.
• Brug tid og energi på den svære oplevelse.
• Det letter at græde.
• Del dine tanker og følelser med andre.
• Tag imod andres støtte og omsorg.

Bliv ved med at fortælle – også når nyhedens interesse er væk. Find nogle, som kan være dine fortrolige. Hver gang du sætter ord på det du føler, får du sat dele af den svære oplevelse på plads.

Opsøg virkeligheden: 
• Kig på fotografier
• Se på de beskadigede eller ødelagte ting
• Opsøg steder og personer, du forbinder med den voldsomme oplevelse
• Vend tilbage til ulykkesstedet
• Se den døde, hvis du har mistet en nærtstående
• Deltag i bisættelse/begravelse

Sådan tvinger du dig til at bearbejde det, som gør ondt, så oplevelsen bliver til en virkelig del af dit liv: 
• Genoptag ikke dit arbejde, før du synes du kan klare det. Bed eventuelt om særordninger eller skånearbejde, som letter dig i den svære tid.
• Pas på dig selv. Man blokerer i stedet for at handle spontant.Nye ulykker – også færdselsulykker- sker oftere efter voldsomme begivenheder.
• Sørg for ind i mellem at tænke på noget andet. Foretag dig noget, som du ved, du godt kan lide. Du skal aktivt søge adspredelse.
• Fysisk aktivitet er godt – den modvirker kroppens stresstilstand.
• Har du mulighed for det, er det ofte godt at være sammen med andre, der har oplevet noget lignende. Det er særligt vigtigt at dele oplevelser og erfaringer med de mennesker, der var en del af begivenheden.
• Hvis du i den første tid ikke kan falde til ro om aftenen, kan du eventuelt tage en godnat-øl eller få lidt sovemedicin hos din læge. Du har brug for en god nattesøvn.
• Lad også dine nære – både børn og voksne – give udtryk for deres følelser og tanker. Alle vil være påvirkede af situationen på hver sin måde.