Gå til hovedindhold
Bliv medlem

New York, Inspiration og karriere skub

Et stærkt program for den professionelle fotograf, hvor man bl.a. besøger topfotografer, fotogallerier og verdens største fotohandel

NewYork

Henrik Andersen The big apple

New York,  20.  til 27.  september
14 fotografer får nu muligheden for at komme på studierejse til til New York, byen der aldrig sover, og hvor fotografer fra hele verden kommer for at lære, lege og leve.

Med Gunner Byskov fra Medieskolerne i Viborg som guide, bliver vi introduceret til nogle af de mange forskellige aspekter af fotograffaget, der er repræsenteret i New York. 
Vi skal se byen og møde fotografer, både amerikanske og danske, besøge gallerier, agenter, studier og verdens største fotohandel. Derudover er der naturligvis afsat tid til fotografering, som vi sammen delvist planlægger hjemmefra, alt efter deltagernes interesser.

Det er en tur, hvor kommerciel og kunstnerisk fotografering er i centrum, og hvor samværet med kolleger vægtes højt. Findes der noget bedre for en fotograf?

Tid til at skyde dine egne billeder, i grupper eller enkeltvis, planlægges blandt deltagerne før afrejse . 

Program:
Afrejse, fredag d. 20. september
Afgang fra Aalborg Lufthavn fredag d. 20. september kl. 14.10
Ankomst til hotellet ca. 21. 30. Så skal vi bare spise - og sove. 

Lørdag d. 21. september
Vi bliver lidt bekendt med New York og laver en tur til Battery Park - (evt. Circle Line og Ellis Island) - Ground Zero (Freedom Tower?) - SoHo og Chinatown.

Derudover besøger vi gallerier, nemlig  Staley & Wise og  Morrison Hotel og vi går i boghandlen over alle boghandlere: the Strand

Søndag d. 22. september
Vi starter med at gå i den mildt sagt imponerende fotohandel B&H. Dernæst tager vi HighLinen sydpå og besøger gallerier i MeatPacking District. Vi går forbi  udlejningsstudierne i Pier59
For de museums lystne er det oplagt at tage en tur på The Metropolitan.

Mandag d. 23. september
Besøg hos fotografer: Philip Friedman (i Hearst Tower) og Torkil Gudnason (i Brooklyn). Supplerende er et besøg hos Kenneth Willardt planlagt (Evt onsdag)

Tirsdag d. 24. september
Besøg hos madfotografen Adrian Mueller, og vi mødes med de unge danske fotografer Signe Birch og Anne Nicolaisen

Senere på dagen besøger vi Andrew French (https://www.andrewfrench.com), og Jerry Spagnoli (evt. onsdag)

Onsdag d. 25. september
Onsdagen holder vi lidt åben, indtil vi kender sammensætningen af holdet. Der kan være specielle ønsker: bryllupsfotograf, pressefotograf, agentur, faglig organisation - og det meste kan lade sig gøre! 

Torsdag d. 26. september
Hjemrejse! 
Hjemkomst samme sted, fredag d. 27. september kl. 09.40

Ret til ændringer af programmet forbeholdes.

Økonomi
Denne studietur er støttet af DJ:Fotografernes Ophavsretfond, derfor er egenbetaling kun 4.000 kroner incl. fly, transfer til hotel, overnatning i dobbeltværelse (med 2 enkeltsenge) incl. morgenmad.

Du skal selv betale transport til og fra Aalborg Lufthavn, frokost og aftensmad, transport i New York, og ESTA ($14)

Du skal selv tegne alle nødvendige forsikringer!
Som deltager optræder man som individuel rejsende. "Studieturen" kan derfor ikke drages til ansvar for forsinkelser, skader, tab o.l.

Ansøgning
Der er 14 pladser. 
* Du skal hente ansøgning >her
* Udfyld alle personoplysninger (navn, adresse, telefonnummer m.v.)
* I feltet: "
Beskrivelse af dit projekt/studietur/andet" skriver du NewYork 2019 og lidt om hvad du beskæftiger dig med som fotograf.
Resten behøver du ikke udfylde.
* Send ansøgningen til:
djfotofonden@journalistforbundet.dk 
Skriv “New York” i emnefeltet.

Ansøgnings frist: Søndag den 14. juli. Besked om man kommer med, sendes  senest 15. juli.  Pladserne bliver besat løbende, så en tidlig tilmelding er en fordel.

Afrapportering
Som deltager skal du efter studieturen sende en lille rapport om dine indtryk fra studieturen. Uden, vil tilskuddet fra Ophavsretfonde blive opgivet som beskatningspligtig indtægt.

Er du under uddannelse, kan du desværre ikke komme i betragtning jvf. vikårene for tildeling af midler fra Ophavsretfonden.

Kommentarer

Julie Vöge Hansen

man, 06/17/2019 - 07:32

Kære Rejsearrangører
Efter at have været ude af arbejdsmarkedet i halvandet år pga en hjernerystelse, trænger jeg i dén grad til et inspirerende skub for at kæmpe mig hundrede procent tilbage som journalist og fotograf. Jeg er helt sikker på, at turen med de spændende programpunkter linet op vil være det helt rigtige skub. Krydser fingre for, at jeg får en plads på holdet.
Bedste hilsner
Julie