Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Mette Sandbye modtager FOTOGRATULA-prisen 2021

Professor ved Københavns Universitet, Mette Sandbye modtager FOTOGRATULA-prisen 2021, dansk fotografis ærespris.

Mette Sandbye modtager FOTOGRATULA-prisen 2021

MIchael Harder

I år fandt uddelingen sted på FOTOGRAFIETS DAG på Borups Højskole, lørdag den 6. november 2021 og blandt 15 nominerede landede priskomiteens valg på Professor Mette Sandbye.

I priskomiteens motiveringen indgik:

”Gennem mere end 30 år har Mette Sandbye forsket i fotografi og takket være hendes engagement, har Danmark for første gang et professorat i fotografistudier på Københavns Universitet – som hun i øvrigt selv varetager.

Som underviser og vejleder har hun generøst delt ud af sin viden og har inspireret mange studerende til at fokusere på fotografi. Derfor har vi dag veluddannede fotoforskere i Danmark, der på forskellige institutioner arbejder videre for at udbrede kendskabet til fotografiets værdier.

Som forfatter til bøger, artikler, anmeldelser af fotoudstillinger, og i rollen som kurator, debattør og dommer i fotokonkurrencer, bidrager hun med sin energi væsentligt til at gøre opmærksom på vigtigheden af at tage alle dele af det fotografiske udtryk alvorligt på lige fod med andre kunstneriske udtryk.”

Sammen med prismodtageren Mette Sandbye, var der yderligt 5 kvinder på podiet på vegne af nomineringen af Copenhagen Photo Festival og Atla. Nordic Platform for Emerging Photography

Michael Harder

Sammen med prismodtageren Mette Sandbye, var der yderligt 5 kvinder på podiet på vegne af nomineringen af Copenhagen Photo Festival og Atla. Nordic Platform for Emerging Photography

Tidligere modtagere af FOTOGRATULA er Morten Bo, fotograf og leder af fotoskolen Fatamorgana, 2014, fotograf Henrik Saxgren, 2016 og fotograf Tao Lytzen, PixlArt, 2018.

Med prisen følger 20.000 kr.

Kommentarer