MasterClass 2015: Ud af komfortzonen!

Der var rift om pladserne til MasterClass 2015 i New York. 12 fotografer fik chancen, og i ugen 26. september - 3. oktober gik det løs. Otte dages intensiv udforskning af talentet med mesteren Joachim Ladefoged som mentor og inspirator.

Det var sjette år i træk, at DJ:F og PF i fællesskab arrangerede en mesterklasse, og den bød som altid på både hårdt arbejde, udvikling og succesoplevelser. Nogen genopdagede fotografiet fra scratch, andre genfandt gejsten, og atter andre blev bekræftet i deres styrker.

FIRE DELTAGERE OM MASTERCLASS 2015
”Det lyder måske simpelt, men jeg blev mindet om, at det ’bare’ handler om at lukke øjnene op og se mulighederne lige foran en. Det er noget, der skal holdes i live, kultiveres og trænes, og hvis man ikke gør det til daglig, skal man tilbage og tunes ind igen,” siger han.

Så simpelt som at huske at ’se’
Thomas Tolstrup (PF): ”Det der med pludselig at skulle lave noget, som er helt ens eget værk, var en super god øvelse for mig. Sådan en uge er der ingen facitlister. Det handler meget om at udfordre sig selv, lægge hverdagens produktion til side og nærmest opdage fotografiet fra scratch igen."

Til daglig arbejder Thomas Tolstrup meget med portrætter og konceptuelle sportsbilleder, men han har en fortid som avisfotograf, og i New York kastede han sig over street photography.

Et strejf af et fedt lys
David Rosted (DJ:F): ”Jeg kom ud af min komfortzone, men da jeg kom tilbage til den, kunne jeg gå lige et lag dybere. En-til-en-samtalerne med Joachim flyttede virkelig meget for mig.”

Reklamefotograf David Rosted havde hjemmefra planlagt en afstikker til billedjournalistikken. ”Men New York er jo stor og kaotisk. Jeg lagde ud med at tage hele byen ind, men gennem samtalerne med Joachim fandt jeg ud af, at jeg ikke skal jagte alle mulige historier, men finde enkle set ups og dyrke stemningerne. 

Så jeg kom faktisk tilbage til det, jeg allerede er god til, nu bare bekræftet i at jeg gør det rigtige. En af mine forcer er lyset, og jeg gav mig til at undersøge, hvor der var et strejf af noget fedt lys, der kunne understrege stemningen i et simpelt scenarium ,” siger han.

Nu er det også Ursulas billeder
Ursula Bach (DJ:F): ”Jeg fik den saltvandsindsprøjtning, jeg havde håbet på. Jeg siger tusind tusind tak for den uge. Den handlede ikke om, at vi skulle tage de samme billeder, som Joachim tager, men om at vi udviklede og flyttede vores fotografi i forhold til hvert vores udgangspunkt. Man flytter sig, når man er ude af sin komfortzone.”

For Ursula Bach bød ugen, ifølge hende selv, på intet mindre end en forløsning. Hun arbejder i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune og følte, at hun havde fastlåst sig i de rammer. New York-ugen begyndte da også med en nedtur.

”Den første dag gav Joachim mine billeder en ordentlig røffel. Men jeg ville ikke give op og øvede de fotografiske greb, som han anbefalede, og det var rigtig godt for mig at se de andres billeder og høre den feedback, de fik. Sidst på ugen fik jeg den indskydelse at tage til Williamsburg, de hasidiske jøders bydel. De vil ikke have, at man fotograferer dem, men det lykkedes at komme i snak med et par stykker og fotografere. Jeg var fuldstændig optaget af det, glemte alle fotoregler, og billederne blev super gode,” siger hun. 

”Jeg har genfundet glæden og fået gejsten tilbage. Ikke mindst har jeg fået fornemmelsen af, at der er noget, der hedder ’Ursulas billeder’ og ikke bare ’kommunens billeder’.”

Man skal kæmpe for at rykke sig
Astrid Dalum (PF): ”Fotojournalister er vant til at lave så meget forskelligt, og vores grænser er meget vide. Derfor er det virkelig vigtigt at deltage i efteruddannelsesaktiviteter og kæmpe for at rykke og udvikle sit fotografi.”

Om at flytte sig ud af komfortzonen: ”Jeg synes ikke, jeg har en komfortzone. Jeg kan være alle steder,” siger fotojournalist Astrid Dalum, der i New York valgte at fotografere på burlesque-klubber, hvor kvinder klædte sig ud som mænd.

”Fotojournalister er vant til at lave så meget forskelligt, og vores grænser er meget vide. Derfor er det virkelig vigtigt at deltage i efteruddannelsesaktiviteter og kæmpe for at rykke og udvikle sit fotografi,” siger hun.

Hvad fik du ud af mesterklassen?  ”Jeg bor i Vestjylland, hvor jeg er i stor fysisk afstand fra sparringspartnere. Det giver noget andet at være i samme rum, både når man selv og andre får feedback. Og så stillede Joachim mig et godt spørgsmål, om hvad jeg ville med mit fotografiske liv. Lige nu er det rigtig godt, men det er jo ikke sikkert, at det også er det om fem eller ti år. Det er en branche i stor forandring, og det er godt at have gjort sig nogle tanker.”

Hvad vil du så? ”Jeg tænker stadig.”