Massefyringer af fotografer, et skud i den danske model

Faglig kommentar af Peter Thornvig, formand for DJ:Fotograferne

Når arbejdsgivere fyre alle fastansatte fotografer og samtidig gennem deres arbejdsgiverforening vil jagte freelancere med trusler om anmeldelser for karteldannelse, er der lagt op til en helt ny dagsorden for beskæftigelsen på medieområdet.

Senest har BT sendt alle deres fastansatte fotografer på gaden og melder sig dermed i rækken af arbejdspladser, der har fyret alle deres faste fotografer. Det sker midt i en tid, hvor også dagbladene  kæmper om opmærksom hed, og hvor visuelle virkemidler som fotografi aldrig har haft større betydning.

En digital dagsorden?
Man kunne fristes til at mene at der må være tale om total mangel på indsigt i den virkelighed, der flytter læsere fra papiraviser til de digitale platforme. Nej, for selv den største optimist bør kunne se at papiraviser bevæger med hastige skidt mod at være en niche, i forhold til de digitale platforme, hvor det visuelle indhold som billeder, spiller en afgørende rolle for at fange opmærksomhed. Så fyringerne er nok ikke et udstyk for at afskaffe brugen af billeder. 

Så en bloc fyringerne på dagbladsområdet af de ansatte fotografer, handler om noget helt andet. For efter fyringerne hyres de fyrede ofte som freelancere, samtidigt med at arbejdsgiverne kaster sig over de samme freelancere, med trusler om anmeldelser for karteldannelse, hvis ordet ”pris” blot nævnes. Arbejdsgivernes ræsonnement er at de har frit spil fordi freelancere regnes for selvstændige og derfor er ude for aftalesystemet.

Men det ganske enkelt rå og umaskeret magt i forhold til en lovgivning der gør at man mener ensidigt at kunne diktere vilkår og pris for den enkelte freelancer.  Og det kan man vel godt kalde et frontalt angreb på den danske model, hvor arbejdsmarkedet normalt forhandler sig tilrette. 

Konkurrencelovgivning som arbejdsmarkedspolitik
Nu var lovgivningen mod karteldannelser næppe tænkt som et redskab til at drive arbejdsmarkedspolitik med. Men det er det blevet, og kalder dermed på en revision af konkurrencelovgivningen, der skulle beskytte svage parter som bl.a. den enkelte forbruger mod urimelige priser.

De vel orkestrerede massefyringer med ønsket om konvertering af ansatte fotografer til freelancere og brugen af konkurrencelovgivningen som styringsredskab, appellerer til en ny form for ret og rimeligheds beskyttelse når den enkelte freelancer i kraft af en lovgivning, aftalemæssigt skal stå alene over for magtfuldkomne koncerner og arbejdsgiverorganisationer.

En regulering af den mangel på rimelighed og balance vi ellers kender fra den danske forhandlingsmodel, , er en ny og voksen opgave for DJ.  Og det handler ikke kun om fotografer. For uanset faglighed er vilkårene for ansatte og freelancere er uløseligt forbundne som en hårfin balancering i betaling og vilkår.