Gå til hovedindhold
Bliv medlem

Låget er åbnet til en fotografisk skattekiste

20. februar blev der skrevet dansk ophavsretshistorie, da arkiv.dk gik i luften med ca. 1 million fotografier fra museer og arkiver

Takket være en ny aftale mellem en lang række danske museer og Copydan Billedkunst i samarbejde med PF og DJ:Fotograferne, åbnes for digital adgang til de millioner af fotografier, der er gemt i arkiver, biblioteker og museer. Dermed åbnes for en skattekiste af fotografier, der med aftalen får et liv i det digitale univers, hvor de vil være med til at sikre at dansk historie og kultur ikke lander i analog glemsel.

Det første synlig resultat af aftalen er arkiv.dk/ , hvor der er åbnet for borgernes adgang til at se og søge i en række museers samlinger af fotografier – I første omgang ca. 1 million.  Med andre ord, åbnes der ikke for at billederne også kan anvendes til kommercielle formål.  

 "Dette er et  rigtigt godt eksempel på at den danske aftalelicensmodel, kan løfte behov og udfordringer i det digitale univers. Brugerne får nem og enkel adgang og rettighedshaverne (fotograferne) får betalt for brugen", siger Lars Lindskov formand for PF og Peter Thornvig formand for DJ:Fotograferne. 
De har gennem de 3½ år forhandlingerne har strakt sig over, repræsenteret fotografernes og de ophavsretspolitiske interesser. 
Chefjurist Lone Amtrup i DJ jura, har deltaget i den juridiske proces sammen med Copydan Billekunst.

"Udgangspunktet har været at det skulle være nemt og enkelt for brugerne - men med respekt for de rettigheder, der knytter sig til store dele af den fotografiske kulturarv" supplerer Lidskov og Thornvig.

"Jeg er både glad og stolt over at vi efter et meget langt forløb har landet en så visionær aftale på et tidspunkt, hvor ophavsret ofte beskyldt for at være en sten i den digitale virkelighed", slutter Peter Thornvig, der også er formand for Copydan Billedkunst.


Se også http://www.dr.dk/Nyheder/Regionale/Fyn/2015/02/20/072645.htm

Kommentarer