Kirsten Klein, lys og landskab
Som den første fotograf modtog Kirsten modtaget Kunstakademiets hæders pris, Thorvaldsen Medaljen, for billeder til bog, der udkommer 11. maj
Thorvaldsen Medaljen er givet for en serie på 9 billeder, der er taget som illustrationer til bogen ”Thomas Kingo: Som den gyldne sol frembryder”, af Else Marie Bukdahl, der udkommer 11. maj 2012 på Kristeligt Dagblads Forlag.
I begrundelsen for medaljen der blev tildelt 30, marts, hed det:
I Kirsten Kleins optik er et farvebillede for færdigt et udtryk, mens det kornede, sort-hvide fotografi .er karakterfyldt og åbent for beskueren.
Kunstnerens unikke fortolkninger af steder, nære som fjerne atmosfæriske landskaber, balanceres i både genkendelighed og abstraktion gennem næroptagelser af vand, træer, mos, vind og vejrlig.
Omdrejningspunktet er naturen. Her fra optimeres oplevelsen af lys og skygge, det skjulte træder frem dobbeltheden, en metafysisk dimension og repræsentation af både øjeblik og uendelighed. Detaljen isolerer tiden. Man fortabes.
For sit poetiske og fornemme, personlige arbejde med det fotografiske billede og sin særegne intuitive sansning af stilhedens, stormens og tidløshedens steder hædres Kirsten Klein med Thorvaldsen Medaljen.
Thorvaldsen Medaljen i sølv, er slået første gang i 1838 og betragtes som en af den danske kunstverdens største hædersbevisninger.[fortsættes...]
En i rækken af hædersbevisninger
Kirsten Klein kan se tilbage på en lang række andre hædersbevisninger hun har fået tildelt efter 1966, hvor hun blev udlært som fotograf.
1999 modtog Kirsten Klein Statens livsvarige kunstnerydelse og er desuden blevet tildelt Bindesbøll Medaljen (1995), Ny Carlsbergfondets Rejselegat (1999), Henry Heerups legat (2005), Anne Marie Telmanyis Legat (2005) og Palle Fogtdals Fotografiske Hæderslegat (2007).
Landskabsmotiver
Lyset spile i landskabet er Kirsten Klein’s foretrukne motiv. Ikke på spektakulære destinationer, men lige her ud i vores egen danske baghave. Det kan blandt andet ses i bøgerne ”Mellem lyset og mørket” og ”Limfjorden I” fra henholdvis 2010 og 2012
Udstilling: Som den gyldne sol Frembryder,.
kan ses i Galleri Salling, Hjerk Kirkevej 4 – Hjerk – 7870 Roslev, med smuk udsigt til Harre Vig.
Store Bededag fredag d. 4/5 er der åbent fra kl. 13.00 – 17.00. Ellers til 20/5 med åbent Ons. kl. 13.00 – 17.00 og 19.00 – 21.00, Tors. Lør. og Søn. 13.00 – 17.00
Ud over Kirsten Klein udstiller Jens Uffe Rasmussen, Øhavet og Helga Kristmundsdottir. Islandske abstraktioner
Kommentarer