”Jeg nægter at kopiere mig selv”

I Amsterdam sidder Torben Raun og er et eksempel på, at man godt kan gøre karriere som fotograf, selvom interessen og talentet først kommer for en dag, når man ellers er i gang med at forfølge en anden profession.

Dog har Torben Raun altid været i et spor tæt på fotografiet. ”Jeg har altid været vild med film”, siger han, og efter gymnasiet læste han film- og medievidenskab på Københavns Universitet. Interessen for at fotografere blev vakt, da han på sidste studieår i 2000 havde et praktikophold ved et filmselskab i Hollywood. Inspireret af miljøet købte han et spejlreflekskamera for at tage portrætter. Han fik god feedback, og i dag har han sit eget studie i Amsterdam og har store reklamekunder, som alene i 2013 bragte ham til Detroit, Paris, Milano, Berlin og Toronto.

Via Hollywood og Fatamorgana
Vejen til at blive professionel fotograf tog han tilløb til over et par år. Efter praktikopholdet i Hollywood og kandidateksamen fortsatte han med at arbejde i filmindustrien, bl.a. i postproduktionen af Nicolas Winding Refns første internationale spillefilm ”Fear X”. Men han blev ved med at fotografere ved siden af.  I 2003 besluttede han at undersøge, om fotograferingen kunne holde til mere end blot interesse. Han tilbragte et semester på Fatamorgana i København, og der blev han lynhurtigt overbevist.

”Fotografering var det helt rigtige for mig. Det var et fantastisk semester på Fatamorgana, og vi havde super inspirerende gæstelærere som f.eks. Joachim Ladefoged og Henrik Saxgren,” siger Torben Raun.

Ergo, fotograf ville han være – nu skulle han ’bare’ finde ud af, hvordan man kunne leve af at være det.

På vej via assistent job
Det lykkedes ham at finde nogle fotografer, som han måtte arbejde gratis for i et par måneder for at få mere styr på den tekniske side af professionen.”Jeg vidste jo ikke meget om at sætte lys, arbejde med flashlamper, reflektorer og andet fotogrej.”

Privat havde han i mellemtiden fået et langdistanceforhold til en hollandsk pige, og i 2005 valgte han derfor at flytte til Amsterdam og i mere end én forstand at prøve lykken dér. I begyndelsen så det sløjt ud med assistentopgaver, men en dag var der bid hos en modefotograf. Hos hende lærte han, at fotografi er et holdarbejde. I hvert fald når det gælder reklame- og modefotografi.
”Det er en universel regel, at man kun er så god som det dårligste medlem i teamet. Omvendt kan super dygtige stylister og make-up-artister løfte kvalitetsniveauet højt op,” siger han.

Portfolio åbnede døren
Ved siden af assistentjobbet hos modefotografen tog han billeder til sin portfolio, og de førte til, at han i 2005 kunne skrive sit første rigtige bladjob ind i kalenderen.
”Det var fantastisk. Jeg skulle skyde 12 siders lingeri-mode med modeller fra Elite. Indtil da havde jeg været inde i en ond cirkel, som mange nystartede fotografer kender. [fortsættes...]

Potentielle kunder vil gerne se en portfolio, der vidner om, at du har masser af kunder, men hvis de ikke vil hyre dig, fordi du ikke har masser af kunder i forvejen, så får du dem jo heller aldrig.”
Torben Raun fik brudt cirklen, og med lingeri-billederne i sin portfolio gik han til hollandsk Playboy, som gav ham en coverserie med to kendte hollandske piger. Derfra gik turen videre til hollandsk Esquire, og i 2007 havde karrieren taget fart med diverse reklame- og bladjobs, hvor han også skød hollandske celebrities.

En af sine største succeser fik han i 2008 med et koncept for en lingeri-kunde. Men succesen førte også til en af hans mest ærgerlige oplevelser.

Ideer og rettigheder endt i retten
”Jeg havde kreeret et koncept, der lå tæt op ad pin-up-genren. Det var så anderledes og opsigtsvækkende, at kundens omsætning steg fra 800.000 til 19 millioner euro på tre år. I det fjerde år havde kunden mine billeder ude i 600 butikker alene i Holland, og da licensen til mine billeder skulle fornyes, syntes kunden, at det var det perfekte øjeblik til ikke kun at presse mine priser men også til at få rettighederne til billederne gratis.

Det var ufin forretningsførelse, hvilket jeg naturligvis ikke kunne gå med til. Derefter valgte kunden at udskifte mig med unge fotografer, som blev bedt om at efterligne mit koncept, og mine billeder blev stadig brugt i butikkerne. 

Jeg sagsøgte kunden, som også blev sagsøgt af undertøjsfabrikanter, der hævdede, at deres designs var blevet kopieret. For at komme ud af kniben erklærede kunden sig konkurs i 2012, solgte al indboet til sig selv og startede et nyt firma. Sagen er ikke afsluttet endnu.”

Udstyr behøver ikke være nyt
Da Torben Raun begyndte som selvstændig i Amsterdam, ejede han hverken lamper, flashudstyr eller andet fotogrej, men hver gang han tjente nogle penge, investerede han dem i brugt fotoudstyr.
”Jeg vil anbefale, at andre gør det samme. Hvis du ikke har lys eller andet udstyr nok, begrænser det din tekniske udvikling, og der vil sandsynligvis være opgaver, du ikke kan udføre rigtigt.”
Han anbefaler også, at man er realistisk i forhold til egne evner, inden man prøver at etablere sig i udlandet.

”Det er ikke nok at tro, at du er god. Du skal vide, at du er bedre end alle andre. Konkurrencen i fotobranchen er hård, og du konkurrerer også med skolebørn, der lige har fået et kamera. Mange mennesker er chokerende tilfredse med tilfældige billeder. De har vænnet sig til et kvalitetsniveau, der er sat af facebook, instagram og mobiltelefoner. Du skal kunne overbevise om, at du kan noget særligt, og du skal være teknisk dygtig, hvis du vil tjene penge på det, du gør.”

Vil skabe nyt hver gang
Siden 2009 har Torben Raun foruden reklame – og modefotografi også instrueret reklamefilm. Han tager også pressefotos og er stadig medlem af Pressefotografforbundet (PF), selvom han er bosat i Amsterdam.

I sit personlige arbejde – i sit free work – har Torben Raun en forkærlighed for at fotografere mennesker, der lever på kanten af samfundet, og han har haft flere udstillinger med portrætserier af f.eks. skinheads.
”Deres liv er ofte meget mere interessante at sætte fokus på end konservative kernefamilier, der lever den samme konservative hverdag.”

Som det fremgår, er Torben Raun alsidig. Han bevæger sig mellem reklame, mode, portrætter og dokumentar.
”Jeg har altid nægtet at kopiere mig selv. Folk vil meget gerne lægge fotografer i skuffer, som de kan trække ud, alt efter hvilken type billede, de har brug for. Jeg vil meget hellere skabe noget nyt hver gang.”