Hvor stor er din andel af de individuelle ophavsrets midler?
Der er åbent for online indberetning af dit fotografiske arbejde, som skal bruges til fordeling af de individuelle ophavsretsmidler
Victor Penge
Det handler ikke om at være ansat eller freelancer, fotojournalist eller kommerciel fotograf - men om den værdi dine billeder udgør som grundlag i aftaler, der er indgået med en lang række danske undervisningsinstitutioner.
Giv ikke op på forhånd – se det som en investering i værdien af din ophavsret
I år er første gang, og derfor skal du bruge lidt mere tid på også at give oplysninger om ”fortiden” - før 2018. Fremover skal der kun indberettes for det foregående år. Tidligere oplysninger vil indgå i fremtidige beregninger af rettighedsmidler.
De oplysninger du registrerer i indberetningen, danner grundlag for din evt. andel af puljen med midler, som stammer fra de aftalelicenser, VISDA har indgået på rettighedshavernes vegne med en lang række undervisningsinstitutioner landet over.
Ansøgningsperioden løber til 31. marts.
Det er vigtigt at udfylder så fyldestgørende, præcist og reelt som muligt, så VISDA bedst muligt kan beregne eventuelt vederlag.
> Du kommer til indberetningen her
Udbetaling
Udløser dine oplysninger vederlag, vil dette blive udbetalt som del af den årlige udbetaling fra VISDA, der finder sted i juni måned.
Har du spørgsmål til skemaet send > mail til DJ:Fotografernes ophavsretfond
VISDA repræsentere rettigheder til billeder, der er omfattet af ophavsretslovens bestemmelser om aftalelicens. DJ:Fotograferne er på vegne af rettighedshaverne sammen med 10 andre billedorganisationer i Danmark, medlem af VISDAS bestyrelse.
Kommentarer