Ideer skal føres ud i livet

En af New Yorks store mode- og beautyfotografer er danske Den 7. november 2013 kneb det formentlig med trafiksikkerheden på Westside Highway ved 21st Street i Chelsea-området i New York. Her kører der dagligt 150.000 biler, og den 7. november blev de mødt af kæmpe projektioner af den australske supermodel 

Robyn Lawley, som yppig og nøgen poserede sammen med forskellige dyr. Billederne var projiceret op på en 10 etagers høj husmur og markerede åbningen af den danske mode- og beautyfotograf Kenneth Willardts første soloudstilling ”Size does matter”. [fortsættes...]

Titlen er velvagt, for Robyn Lawley er en plus-size-model med sunde kurver og en krop, der rækker godt 1,88 meter i vejret. Billederne på selve udstillingen i Kenneth Willardts studie bliver da også vist i stort format, dvs. 1,2 x 1,5 meter.

Manden bag Maybellines look
Kenneth Willardt har haft base i New York siden 1987. Han flyttede dertil straks efter, at han havde afsluttet fotografuddannelsen i København, og i dag er han en af New Yorks hotteste mode- og celebrity-fotografer.  Bl.a. har han gennem 15 år arbejdet for kosmetik-mastodonten L’Oréal.

Han var med til at ændre Garnier-mærkets look, og nu har han gennem de seneste seks år lavet alt for Maybelline, og dermed menes alt – worldwide. ”I den periode har Maybelline fordoblet sit salg, og omsætningen er nu på 2,5 milliarder dollars,” siger Kenneth Willardt.

”Efterhånden er brandingen blevet overladt mere og mere til mig. Art directoren giver mig blot et kort brief om, hvad han har tænkt sig, og så finder jeg på noget. På den måde er der sket et overlap eller en sammenfletning af mit professionelle og personlige arbejde. ”Size does matter” opfatter jeg derfor som en naturlig overbygning på den udvikling. Denne gang handler det bare ikke om at sælge et produkt men udelukkende om at lave kunst,” siger han.

”Jeg blev fascineret af Robyn Lawleys størrelse og former. Ud fra et kunstnerisk synspunkt er det mere interessant at skyde en stor og stærk kvinde end alle de der alt for tynde modeller.”

Drømmen om at det skulle være stort
Allerede i barndomshjemmet i Espergærde, blev Kenneth Willardt smittet af sin fars interesse for at fotografere, og han tilskriver datidens ungdomsskole og de engagerede lærere, at han fik mulighed for at folde sin egen interesse helt ud.

Som kun 16-årig begyndte han på fotografuddannelsen i 1983 og var i mesterlære hos fotograf Torsten Graae. Det gik så godt, at han blev tilbudt at blive partner, da svendebrevet var i hus, men Kenneth Willardt ville ud i verden. Til New York. 

”Jeg kan takke Torsten Graae for rigtig meget. Det var et super godt sted at være i lære. Jeg prøvede alt lige fra fashion til still life, mad og portrætter af Anker Jørgensen. Men jeg havde en drøm om at være med på kæmpe projekter, for eksempel på Coca-Cola- og cigaretreklamer, hvor budgetterne nærmest var unlimited. Jeg ville være med, hvor det ikke kunne blive større.”

Og det lykkedes ham. ”Jeg var med som assistent på store produktioner, hvor vi skød 28 dage i træk på alle mulige forskellige lokationer. Alt det, jeg lærte dengang, bruger jeg i dag, når vi skyder rundt om i verden, New York, London, Paris, Rusland og Brasilien.”

Nej tak til Irving Penn
Han havde også en anden drøm – om at blive assistent hos sit store forbillede, den verdenskendte portrætfotograf Irving Penn. Efter gentagne henvendelser gennem mere end et år kom der hul igennem, og han fik en aftale med Irving Penn. Drømmen så ud til at kunne blive virkelig, for Penn ville ansætte ham i to år. [fortsættes...]

”Men så meget tid, kunne jeg ikke give. Jeg var 23 år, snart 24, og jeg ville i gang med mit eget.”

I den januar måned, hvor han fyldte 24 år, tog han skridtet fuldt ud og forlod han det studie, hvor han hidtil havde været assistent.

”De troede, jeg gik på toilettet, men jeg kom aldrig tilbage. I stedet gik jeg ud og købte den dyreste frokost, jeg havde tilladt mig selv, mens jeg var i New York – en stor burger og en cola – og jeg besluttede, at jeg aldrig aldrig nogen sinde ville arbejde for andre igen. Ever! Hvis der er noget, man vil, skal man ikke gøre det halvt. Mange begår den fejl, at de bliver hængende som assistenter, mens de forsøger at starte deres egen forretning.”

Sin egen hånd- og fodmodel
De første små opgaver som selvstændig skød han hjemme i sin lejlighed, hvor han både agerede fotograf, hånd- og fodmodel, stylist og assistent.

”Jeg holdt mine udgifter helt nede og lånte aldrig penge, heller ikke af mine forældre. Stille og roligt fik jeg råd til at købe ekstra udstyr.”

Han arbejdede dag og nat, også i weekenderne. Det havde han god øvelse i. 

”Hver eneste weekend, lige siden jeg startede hos Torsten Graae, arbejdede jeg med mine egne projekter i weekenderne. Mine venner sagde, at jeg spildte min ungdom, men det forstod jeg ikke. Jeg havde det jo sjovt. Jeg kunne låne studiet og udstyret, og så fotograferede jeg piger, der ville have lavet test-billeder. Jeg elskede at fotografere, og når man elsker det, man laver, er det ikke et problem at arbejde meget,” siger han.

Ideerne ruller ind 
Engagementet og motivationen har han bevaret gennem hele karrieren, og han får hele tiden nye ideer, som bliver sat i værk.

”Det er ligesom et bagagebånd. Hvis man ikke bruger de ideer, der ruller ind, går båndet i stå. Hver gang du har en ide, skal du omsætte den, uanset om den handler om at indrette dit studie, din lejlighed eller noget helt tredje.” 

Nu gælder det udstillingen ”Size does matter”. Og når de næste ideer opstår, vil det stadig være med New York som base.

”Jeg elsker Danmark, og at vi i Danmark hylder kritisk tænkning. Det udvikler at tænke kritisk. Til gengæld er alting meget større her end i Danmark. Det gør udfordringerne større, og dermed også mere spændende.”