FOTOGRATULA PRISOVERÆKKELSE
Tre projekter drevet af ildsjæle er nomineret. Et får tildelt FOTOGRATULA den 15. november
Blandt 17 gode forslag fra 48 stillere, har priskomiteen fundet de tre nominerede til årets pris. I år består feltet af nominerede af tre forskellige formidlingstiltag, der alle udspringer af ildsjæles dedikation. På hver sin måde bibringer de dansk fotografi formater, der sikrer opmærksomhed i en tid, hvor fotografiets indhold og dets kvaliteter nemt drukner i malstrømmen af digital og analog information.
DE NOMINEREDE
> Tidsskriftet ”Katalog” ved redaktør Jens Friis.
Nomineret for mange års ihærdigt arbejde – de senere år uden for en institutions ramme – med at producere et dansk tidsskrift om fotografi, som i sin engelsksprogede version også promoverer dansk fotografi internationalt.
> Galleri PixlArt ved fotograf Tao Lytzen
Med afsæt i en egn af Danmark, hvor kulturtilbuddene er færre end i de store byer, er PixlArt nomineret for at præsteret en nytænkning af fotografiets formidlingsformer, som interagerer med publikum og omgivelser med en bred, mobil og nem digital platform, der rækker ud mod alle dele af landet.
> Copenhagen Photo Festival ved direktør Maja Dyerhauge Gregersen.Nomineret for gennem arbejdet med form og formidling at løfte fotografiet ind i en ramme, der skaber bredere folkelig forståelse for mediets mange kvaliteter og udtryksmuligheder.
TILMELDING NØDVENDIG
Klik her for tilmelding til
prisoverrækkelen, debat og udstilling.
15. november er FOTOGRATULA dag
Tag til prisoverrækkelse i Fotografisk Center, torsdag den 15. november fra klokken 17.00 til 19.00. Mød de nominerede og et bredt udsnit af det professionelle danske fotofolk.
Efter prisoverrækkelsen er der debat med de nominerede om vilkår og muligheder for dansk fotografi. Moderator: Jesper Dein, kendt fra P1 Kultur
Der vil være en let servering af drikkevarer og snacks.
Arrangementet afvikles I rammen af udstillingen ”Ung dansk fotografi '18”.
ARRANGØR: DJ:Fotograferne
LOKATION
Du finder Fotografisk Center i Staldgade 16, 1799 København V. 5 minutters gang fra Hovedbanen.
PRISKOMITEEN 2018
Sarah Giersing, Forskningsbibliotekar og cand. mag., Det Nationale Fotomuseum
Søren Jonesen, Fotograf og underviser på fotografuddannelsen på NEXT
Mette Sandbye, Forsker og institutleder, Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Kbh’s Universitet.
Kristine Kern, Kunsthistoriker, mag. art., leder af Fotografisk Center
Peter Thornvig, Fotograf og formand, DJ:Fotograferne
FOTOGRATULA ’18
Denne pris er en hyldest til dem, der gør det professionelle fotografi ære, og gives til en person, en gruppe eller en institution, der har gjort noget særligt for dansk fotografi. Det være sig politisk, kunstnerisk, teknisk eller andet, der har løftet det professionelle fotografi og sikret dets fortsatte udvikling som kunstart, som journalistik eller som kommerciel formidling. Med prisen følger 20.000 kr.
Prisen er tidligere tildelt
2014 Fatamorgana v. Morten Bo
2016 Henrik Saxgren
Kontakt: fotogratula@journalistforbundet.dk
Peter Thornvig
Kommentarer