Fotogratula: 25 er indstillet af mere end 100 indstillere
En bred vifte af indstillede til Dansk Fotografis Ærespris, afspejler stor interesse for fotografi som et univers, hvor det er ildsjæle og kreative kræfter der bærer fotografiets fortsatte udvikling.
Når priskomitéen om nogle dage samles for at finde én prismodtager, bliver opgaven ikke mindre af den store interesse, der har været for FOTOGRATULA, udtrykt gennem de mange indstillinger.
FOTOGRATULA overrækkes på DJs Fagfestival 2014 i Odense, søndag den 9. november kl. 18.00.
Som en ny fotografisk pris, der falder uden for rammen af andre stærke og vigtige fotopriser, der går på indholdet, er DJ:Fotograferne derfor meget beæret over at kunne overlade priskomitéen disse 25 indstillede.
- Galleriejer Banja Rathnov
- Fotograf-teamet Jacob Aue Sobol og Anders Petersen
- Fotografen Kurt Rodahl Hoppe
- Udstillingsstedet Spinderihallerne i Vejle
- Initiativtager Hans Edvard Nørregaard Nielsen
- Kunstfotograf Kajsa Gullberg
- Souschef på Medieskolerne Gunner Byskov
- Fotoskolen Fatamorgana og dens leder Anders Bo
- Underviser og faglig forfatter Rudi Hass
- Kollektivet af fotojournalister
- Dokumentarfotografer Personal Projects
- Fotograf Poul Pedersen
- Kunstmuseet Louisiana
- Dansk Fotomuseum og museets leder Bjarne Meldgård
- Kristine Kern leder af Fotografisk Center
- Fotodage Viborg
- Julie Klitbo og Rasmus Ranum, Copenhagen Photo Festival
- Fotoafdelingen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Campus West v/Søren Pagter og Mads Greve
- Sigrid Nygaard, billedredaktør på Dagbladet Information
- Fotograf Jan Grarup
- Finn Thrane, som grundlægger af Museet for Fotokunst
- Fotograf Jacob Aue Sobol
- Fotograf Poul Ib Henriksen
Sammendrag af begrundelserne i alle indstillinger, bliver offentliggjort i de nærmeste dage.
Kommentarer