Fotografisk mangfoldighed i Paris

Fotograf Anders Jægenø beretter fra Paris

Årets udstilling fremviste flere billeder der med indhold viser vores klodes forfatning, og som sætter spørgsmål ved, om vores måde at leve på er hensigtsmæssig. Eller om drømmen om evig vækst er en illusion med en omkostning, vi ikke har kalkuleret ind i vores generations regning.

Stephan Crasneanscki fra Galleri Ilan Engel og Bae Bien-U fra Galeri RX og Axel Hütte fra Galleri Wilma Tolksdorf var repræsenteret med meget smukke naturbilleder der i sit udtryk retter en anklagende finger mod den population der ødelægger en sådan natur for ubegrænset vækst. Galleri RX er overvejende et galleri for unge fotografer.

Sofastykker i høj kurs
Billede bølgen i Grand Palais er også en salgsudstilling, det skal man ikke glemme, der er priser på de billeder gallerierne viser frem – og det er høje priser, der fås ikke mange sofastykker til under 30 til 40 tusind kroner – men så er de naturligvis i ramme. Det er nok ikke fotograferne der får størsteparten. Der er også forretning i at pege fingre af overforbruge.

Da det drejer sig om salg ser man også en del billeder af ringe fotografisk værdi, men fordi billedets indhold/person ikke kan genskabes har fotoet en samlerværdi. Mange fotos af kendte personer gennem tiderne kunne udstillingen godt have været foruden som Jesse Fernandez snapshot af Ernest Hemmingway i sit hus på Cuba, sat til salg med ramme – det kunne godt have haft brug for en beskæring i stedet.

200.000 kommer indenfor
Fotografisk kvalitet var der alligevel nok af, Rosegallery viste en serie Heliogravure på håndlavet papir af Elger Esser, der mestrer denne specielle teknik – her dog uden ramme men med snor.

Interesse for fotografiet er der, mere end 200.000 interesserede besøger Grand Palais i de 4 dage den del af Paris Photo varer – og man kan faktisk opleve at de besøgende fotograferer hinanden foran de udstillede billeder, som på Galleri Paris-Beijings stand, hvor ivrige besøgende her ”Ipadder” hinanden foran en i øvrigt flot opbygget natur/by collage i en lyskasse; ”Sleepless Wonderland” af Yang Yongliang.

Udstillinger for enhver smag
Hvor Grand Palais udstillingen er det store lokomotiv, der trækker Paris fotomåned er der hundredvis af andre udstillinger. Bare rundt om hjørnet i samme bygning var der en stor retrospektiv visning af den store franske fotograf og dokumentarfilmskraber, Raymond Dapardon der har arbejdet med alle tænkelige af fotografiets former. 

Han er street fotografiets mester i en sådan grad at han har fotograferet et utal af franske byer uden personer i gaderne, men med en intensitet og stemning så man kan skære sig på den. Jo mere man kan fjerne des stærkere står det tilbageværende.  Udstillingen er en flot hylders til en stor nulevende fotograf.

12  unge fotografer i tom stormagasin
Frankrig er et land og en kultur, hvor der er respekt om fotografiet som udtryksform, og hvor der er mod til at give unge talenter opgaver. Et godt eksempel er ”ma Samaritaine” projektet i Paris.

Her havde man et stormagasin fra 1933 der blev lukket i 2005 da bygningen ikke levede op til tidens bygningskrav for offentlige bygninger. Hele bygningen er i den smukkeste Art Nuveau/Art Deco stil og fredet som nationalt arv. 

Et taskefirma ejer bygningen og man har sat et hold arkitekter til at renovere med respekt for bygningen. Som PR for projektet bad man 12 unge fotografer om at skabe deres helt eget projekt omkring bygningen til ophængning i det tomme stormagasin, varmer huset op og sætter personale til. Stor publicity til både fotografer og projekt. Et er en helt speciel oplevelse at se de udstillede billeder i det tomme hus.

”Genesis”, 
Den største fotografiske oplevelse i Paris fotomåned kan man hente i La Maison Europeenne de la Photographie, hvor der vises 245 billeder af den Sebastião Salgado, den måske mest betydningsfulde fotograf i vores tid. Udstillingen ”Genesis” er resultatet af 8 års arbejde og mere end 30 rejser kloden rundt.

Formålet og drivkraften til dette arbejde er overbevisningen om, at vi ikke kan opretholde vores accelererende vækst på kloden, uden at lægge den øde og ødelægge os selv. Sebastião satte sig for at vise hvad det er, vi er ved at ødelægge. 

I en personlig krise efter at have fotograferet menneskelige omkostninger ved olieboringer og minearbejde ville han nu fotografere den storhed der er tilbage i naturen. En utrolig bedrift af en stor fotograf. Det er med Sebastião som med Ansel Adams – har man som fotograf set deres billeder, får fotografiet en anden dimension, og man bliver et andet menneske. 

Det er interessant at se Sebastiãos billeder optaget over en så lang periode. Her kan man se forskellen på digitalt og analogt fotografi. Alle hans tidlige billeder blev fotograferet på TXP film og de har den helt specielle kornstruktur der fremkom når man fremkaldte filmen i ATM 49 fremkalder.

Helst ikke digitalt
Efter terrorangrebet  9/11 hvor det efterhånden blev umuligt at rejse med film på grund af den øgede røntgen gennemlysning og dosisøgning der ødelægger filmene, var han på nippet til at opgive at fotografere, han blev overtalt til at prøve digitalt foto.

Han måtte til sidst acceptere det som sidste mulighed, da hans budskab for ham var vigtigere end den slørede, uskarpe og definitionsløse gengivelse der kommer af digitalt foto, selvom man efterbehandler og tilføjer digitale korn bliver det aldrig det samme i den retning, men måske går det hurtigere og nemmere – vækst?