Fotografisk gennembrud for kommunikation fylder 50
Med bogen ”Et barn bliver til”, brød den svenske fotograf Lennart Nilsson en række tekniske og etiske normer. Det gav eftertiden en nyt grundlag for, hvordan komplekse videnskabelige emner kan kommunikeres bredt gennem fotografi.
Fra den skjulte verden
Dele af indhold i ”Et barn bliver til”, var før bogens udgivelse, publiceret i Life Magazine under titlen ”Drama of Life Before Birth”.
Billederne af fostrets udvikling, i livmoderens ellers skjulte univers, frem til fødslen, vakte så stor opmærksomhed, at det både blev til en bog og et internationalt gennembrud for Lenneart Nilsson. Men også et gennembrud for de muligheder, der helt åbenlyste ligger i at bruge fotografi som fortæller om videnskabelige emner, der ellers ville være eksklusive for en snæver kreds af fag interesserede.
Etik og teknik
Der er skrevet meget om de mange og komplicerede teknikker, der den gang i de analoge 60er, gjorde de detaljerede fotografier af det ufødte barn mulige. Mindre om det forhold, at mange billeder i serien, er af aborterede fostre. De etiske spørgsmål, der kunne knytte sig til dette, blev aldrig et stort emne, og anerkendelsen af, og den informative værdi af hans billedserier, holder stadig i dag.
Udstilling
Op gennem 90erne blev til endnu flere billeder, hvor fotografier af selv undfangelsen var kulminationen på Lenneart Nilssons dokumentation af, ”Hvordan et barn bliver til”. Lenneart Nilssons er i dag 93 år og hans billeder kan ses på udstillingen ”Lennart Nilsson – Through life and time” der vises på Galleri Kontrast i Stockholm 1. - 4. oktober.