DJBIZ Vokseværk
Boost din forretning – når du vil op i en anden liga
P Thornvig
11. juni 2019 14:00-17:30
Kursuslokalet, Gammel Strand 50, st.
kun for medlemmer
TILMELDING NØDVENDIG
KONTAKT:
Gitte Hanson,
Udviklings- og projektkoordinator
M: gh@journalistforbundet.dk
T: 3342 8000
Det handler både om salg og forretningsudvikling, og det handler om kunsten at forhandle den bedste aftale og pris hjem.
Men det handler også om at perfektionere evnen til at få mest muligt ud af en opgave.
Kodeordene i denne sammenhæng er: Brug dine tidligere udarbejdede oplæg og koncepter som udgangspunkt: Skab mersalg via genbrug og ”work smarter – but not harder”. Gå efter flere kunder i samme segment/branche, det skaber ekspertise og stordrift.
Bliv klædt på til at sælge mere ved at optimere værdi og udbytte for dine kunder. Lav en plan for at udvikle din forretning – og få forhandlet både bedre aftaler og priser hjem. Få gode råd til, hvordan du bliver mere modig og får lyst til at tilbyde dine kunder både flere og større opgaver. Bliv opmærksom på hvor du kan bruge dit netværk endnu bedre og overvej om du skal ansætte medarbejdere eller indgå forpligtende samarbejder.
Underviser: Anne Rohde er selvstændig på 13. år med eget konsulentbureau og er bl.a. kendt fra sine efterspurgte kurser til freelancere, DJ BIZ Kickstart og DJ BIZ Salgsworkshop. Hun har, udover forretningsudvikling og salg, en bred erfaring med ledelse og HR fra bl.a. Maersk, Coop, medicinalindustrien, mediebranchen og den finansielle sektor.
For at få mest muligt ud af kurset, vil du blive bedt om at forberede et pitch til kurset. Vi sender dig en reminder 1 uge før kurset med oplysning om hvad din pitch skal indeholde.
Vi tilbyder kaffe, te og lidt snack under workshoppen og et glas vin efter, hvor I har mulighed for at netværke med hinanden indtil kl. 18.30 hvor arrangementet slutter.
Kommentarer